Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder med erfaring i regnskab og økonomiopfølgning

Arbejdstilsynet



Har du et skarpt blik for at få budget og regnskab til at stemme? Har du et højt fagligt niveau og stærke samarbejdsevner? Så kunne et job i kontoret for Økonomi og Styring være noget for dig. Vi har altid spændende opgaver og lægger vægt på udvikling i vores opgaveløsning og for dig som medarbejder.

Vær med til at sikre mest mulig arbejdsmiljø for pengene
I kontoret har vi et kontinuerligt fokus på, hvordan vi får mest mulig arbejdsmiljø for pengene. Du bliver en del af et team, der sætter en ære i at holde styr på pengene og sikre, at de bruges korrekt. Vi ønsker at styrke vores økonomiopfølgning og sikre vores direktion det bedst mulige beslutningsgrundlag. Derfor er det vigtigt, at du har en sikker hånd på driften, samtidig med du har blik for udviklingsmuligheder og nye løsninger.

Vi har en uformel omgangstone og let til grin. Du bliver en del af et kontor, hvor vi hjælper hinanden og sparrer på tværs. Du vil derfor opleve at blive taget godt imod, og at der altid er kollegaer parat til at sætte dig godt i gang.

Dine primære opgaver er regnskab og bogføring, ligesom du vil få en rolle i udarbejdelsen af grundbudget, udgiftsopfølgning og flerårsbudgetter. Du skal desuden være faglig ressourceperson og sparringspartner på tværs af Arbejdstilsynet. Du får derfor en bred kontaktflade med hele organisationen og bliver en vigtig sparringspartner for mange kolleger.

Dine kommende opgaver er bl.a.:

  • Regnskab herunder løbende opfølgning på korrekt kontering, lave regnskabserklæringer samt udarbejde konteringsvejledning.
  • Bogføring af f.eks. tilskudsfinansierede aktiviteter, udbetalinger og fakturering.
  • Fordeling af tilskudsrammer vedr. partsindsats
  • Debitor- og kreditoropfølgning
  • Afstemninger af f.eks. fordringer til gældsstyrelsen, interimskonto m.v.
  • Bidrage til udarbejdelse af grundbudget og udgiftsopfølgninger.
  • Brugerstyring i form af rettighedsstyring til vores økonomisystemer
  • Bidrage til udarbejdelse af årsrapport.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du har en regnskabsuddannelse eller er uddannet cand.polit, cand.oecon, cand.merc eller har en anden relevant kandidatuddannelse. Du har solidt kendskab til økonomiadministrative systemer og erfaring inden for regnskab og økonomiopfølgning, gerne fra staten. Erfaring med de fællesstatslige systemer Navision Stat, IndFak, RejsUd, SBS (Statens budgetsystem), SKS (Statens koncern system) eller Statens BI (ØSLDV) vil derfor også være en fordel, men det er ikke et krav.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har et højt fagligt niveau, en stærk analytisk sans, arbejder struktureret og har sans for detaljen.
  • Har gode kompetencer inden for Excel og er god til at se sammenhænge i data.
  • Formidler budskaber på en let tilgængelig måde både i fx notater, Power Point-præsentationer og på møder.
  • Er opsøgende, imødekommende, har gode samarbejdsevner og et højt engagement.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. marts 2025.

Hvis du har en akademisk uddannelse bliver du ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten. Hvis du ikke har en akademisk uddannelse bliver du ansat som kontorfunktionær efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Winnie Poder Bjerregaard på tlf.nr. 72208581.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 51622762.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest torsdag den 10. januar 2025.

Afdeling: Landskronagade 33 2100 København Ø

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arbejdstilsynet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arbejdstilsynet

Landskronagade 33, 2100 Købehavn Ø

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Det er vores mission at fremme et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt at forebygge nedslidning, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2711186//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.