Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk vejleder Distrikt Nord, Tilst-Skelager

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Distrikt Nord søger en engageret klinisk vejleder, der i et barselsvikariat har lyst til at bidrage til uddannelse af sygeplejestuderende og herigennem af vores kommende sygeplejekolleger.

I distriktet er der sygeplejestuderende på alle semestre. Herudover er der både ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende, og du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige dedikerede kliniske vejledere og undervisere i distriktet.

Vikariatet er på 37 timer. I perioder med studerende fylder uddannelsesopgaven hele stillingen med arbejdstid i dagtimerne i hverdagene. Det er således kun i sommerferien, at du som vejleder er en del af den øvrige drift. Der er generelt stor frihed i tilrettelæggelsen af de studerendes praktikforløb og egen arbejdstid.

Du vil blive tilknyttet område Nord-Vest, som strækker sig over Vejlby, Skelager, Tilst og Sabro.

Du vil have en fast base på et folkehus eller plejehjem i distriktet. Som udgangspunkt er vikariatet placeret i Skelager.
Da de sygeplejestuderende er i både sundhedsenheder, hjemmepleje og plejehjem, skal du som vejleder forvente at have studerende på flere enheder, oftest 2-3 forskellige.

Der er en forventning om, at du som vejleder vedligeholder og videreudvikler dine kliniske kompetencer som udførende sygeplejerske i de perioder, hvor der ikke er sygeplejestuderende, fx i sommerferieperioden. Der vil være mulighed for, at du selv kan præge dette.

Som klinisk vejleder vil dine arbejdsopgaver blandt andet være at:

  • Fastholde og udvikle kvaliteten i de kliniske uddannelsesperioder og sikre, at uddannelsens mål og retningslinjer for de aktuelle kliniske semestre overholdes i samarbejde med VIA
  • Planlægge og koordinere den kliniske uddannelse i samarbejde med de studerende, øvrige kliniske vejledere og andre relevante samarbejdspartnere
  • Skabe gode rammer og læringsmiljøer for de studerendes praktikforløb, herunder videreudvikle tværprofessionelle studieunits
  • Indgå i tværprofessionelle netværk med øvrige kliniske vejledere og undervisere i Sundhed og Omsorg
  • Skabe sammenhæng mellem uddannelse, Sundhed og Omsorgs strategi og ledetråde samt det konkrete praktiksteds rammer og kultur.

Din profil:

  • Er uddannet sygeplejerske med minimum 2 års klinisk erfaring
  • Har gennemført klinisk vejlederuddannelse eller er villig til at tage uddannelsen snarest muligt
  • Har stor viden om, interesse i og engagement for uddannelsesområdet
  • Besidder gode pædagogiske kompetencer
  • Brænder for at lave god klinisk vejledning
  • Har lyst til og erfaring med arbejdet med komplekse og mangeartede borgerforløb
  • Evner at arbejde selvstændigt og tilrettelægge egen tid
  • Besidder overblik og er god til langsigtet planlægning samt justering af planer med kort varsel
  • Er god til at koordinere og indgå i mangeartede relationer
  • Er fleksibel i forhold til varetagelse af funktionen samt løsning af arbejdsopgaverne.

Derfor skal du vælge os:

  • Vi tilbyder et selvstændigt arbejde med stor grad af medindflydelse og handlefrihed
  • Vi tilbyder et stærkt fagligt fællesskab på tværs af professioner
  • Du bliver en aktiv del af et netværk med andre kliniske vejledere og undervisere i Sundhed og Omsorg og er herigennem med til at præge uddannelsesområdet i Aarhus Kommune
  • Vi tilbyder dygtige og engagerede ledere og uddannelseskonsulent på uddannelsesområdet
  • Vi vægter høj trivsel og generelt har et lavt sygefravær i vejledergruppen
  • Vi tilbyder en fuld diplomuddannelse svarende til 60 ECTS
  • Uddannelse er en prioriteret opgave i Distrikt Nord og i Aarhus Kommune som helhed med klare rammer for varetagelsen af opgaverne i forbindelse med klinisk vejledning. Læs mere i Kvalitetsaftale.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. marts 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Anne Sophie Melin, [email protected], 51211670 eller uddannelseskonsulent Malene Holmgaard Møller, [email protected], tlf. 41860829

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 15. januar 2025

Vi forventer at afholde jobsamtaler den 23. januar 2025.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Sundhedsenhed Tilst

Ansøgningsfrist: 15 January 2025

Placering: Mosealléen 1-3, 8381, Tilst, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2711585//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.