Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren projektkoordinator til Center for Data, Analyse og Modeller

Gældsstyrelsen



Brænder du for at automatisere og effektivisere processer? Bliver du motiveret af at koordinere og sikre fremdrift samtidigt med at du opbygger værdiskabende relationer? Så har du lige nu en unik mulighed for at blive vores nye projektkoordinator.

Gældsstyrelsen har ansvar for at inddrive gæld til det offentlige, hvilket er en opgave af stor betydning for samfundet og finansieringen af vores fælles velfærd. I kontoret Center for data, analyse og modeller udvikler vi analytiske modeller og andre dataløsninger. Modellernes beregninger anvendes dels som input til at sætte den strategiske retning for inddrivelsesområdet og dels til at optimere driften via en datadreven optimering af inddrivelsesprocesserne. Området har en høj grad af politisk bevågenhed, så forandringer er en del af hverdagen.

Fokus på fremdrift, løsninger og kommunikation
Til et nyetableret automatiseringsteam på 5 medarbejdere søger vi lige nu en projektkoordinator med et højt ambitionsniveau og stærke kommunikative evner. Teamet arbejder med programmering af løsninger til effektivisering af de administrative processer, både via robotløsninger samt andre tiltag.

Som projektkoordinator for vores nye team, får du ansvaret for at sikre fremdriften samt afdækning af arbejdsgange på alle Gældsstyrelsens lokationer. Du skal derfor evne at kunne sætte dig hurtigt ind i nye processer og kunne koordinere på tværs af fagligheder. Da teamet er nyt, skal du trives med at være pioner samt være med til at skabe nye arbejdsgange.

Din dagligdag som projektkoordinator vil bl.a. bestå af:

  • Overordnet projektstyring: Du planlægger og prioriterer opgaver samtidig med, at du sikrer fremdrift og afdækker arbejdsgange i Gældsstyrelsen, hvilket inkluderer rundrejse til flere lokationer, hvor du markedsfører vores løsninger i forretningen og indgår i dialog om nye ønsker
  • Ledelsesrapportering: I kraft af din funktion indgår du i tæt dialog med ledelsen, hvor du afrapporterer mål og fremdrift
  • Arbejde på tværs: Du bliver koordinator for et tværgående team på to lokationer. Derudover indgår du i tæt dialog med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen om videreudvikling af egenudviklede løsninger samt idriftsættelse af løsninger – herunder afklaring om påvirkning af andre løsninger

Drifts- og løsningsorienteret profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det skal gerne falde dig naturligt at arbejde med dataanalyse, forskellige IT-løsninger og IT-sikkerhedsmæssige spørgsmål, samt tænke bredt i forhold til at finde den rette løsning.

Projektledererfaring er en fordel, men vigtigst er, at du evner at have overblik og styre igangværende leverancer samt er det centrale bindeled mellem fagligheder. Du bliver med andre ord lidt af en schweizerkniv, da rollen som projektkoordinator favner bredt.

For at få succes i stillingen, er det vigtigt at du:

  • Har sans for at se automatiseringsmuligheder samt afdække og beskrive arbejdsprocesser, herunder indgår naturligt i dialog med nye mennesker
  • Er en dygtig kommunikator, der formår at formidle komplekse sager i et let og forståeligt sprog
  • Kan levere effektiv projektstyring med fokus på motivation, klar kommunikation og fremdrift
  • Arbejder struktureret og kan navigere i en stor og kompleks politisk styret organisation
  • Evner at have mange bolde i luften samtidig og er løsningsorienteret i din tilgang til projekter og arbejdsgange

Det er en fordel, hvis:

Du har en politisk forståelse, så du kan se konteksten hvori dit arbejde indgår. Du vil få en bred kontaktflade med mange typer fagligheder, hvorfor du skal kunne agere oversætter mellem fagsprog. Endelig er du i stand til at formidle teamets resultater i et klart sprog, og du trives i et til tider travlt arbejdsmiljø, der stiller krav til både hastighed og præcision.

Center for Data, Analyse og Modeller – din nye arbejdsplads
Centeret består af ca. 35 medarbejdere og to kontorchefer i hhv. Middelfart og Frederiksberg. Vi lægger generelt vægt på at være en fleksibel arbejdsplads, hvor sparring, sammenhold og høj trivsel prioriteres. Du bliver således en del af et kontor med høj faglighed og en uformel omgangstone med højt til loftet.

Som nyansat vil du indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, der sikrer udviklingen af dine kompetencer i forhold til arbejdsopgaverne. Ligesom du vil få en kontaktperson i centeret, der vil kunne hjælpe dig og besvare spørgsmål i opstartsfasen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senestmandag den 6. januar 2025, kl. 12.00. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Brian Berg på telefon 41 62 37 40 eller dataanalytiker Sofie Scholl på mail [email protected] eller telefon 72 37 82 59.

Der kan indgå en case og/eller person- og logikanalyse i rekrutteringsprocessen. Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige. Vi indhenter straffeattest og referencer forud for ansættelsen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Forventet tiltrædelse er den 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.

Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg eller Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart.

Afdeling:

Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg eller Teglgårdsparken 103, 5500 Middelfart

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gældsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gældsstyrelsen

Teglgårdsparken 112, 5500 Middelfart

Vi hjælper borgere og virksomheder med at betale deres gæld til det offentlige. Vores mål er, at så mange som muligt betaler deres gæld, og vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2711721//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.