Få opslag som dette inden alle andre

Underviser i dansk som andetsprog i Herning

Kongsvang



Vil du gøre en forskel som danskunderviser?
Har du gå-på-mod og synes, det kunne være en spændende opgave at være med til at integrere Kongsvangs timelønnede servicemedarbejdere i det danske sprog og kultur? Og dermed gøre en kæmpe forskel for dem både i deres arbejde og fritid? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger lige nu en engageret underviser, der vil være med til at gøre en forskel for vores timelønnede medarbejdere med begrænsede danskkundskaber. Undervisningen vil finde sted i Herning hos en af vores større kunder.

Der er som udgangspunkt tale om en tidsbegrænset stilling på cirka et halvt år - men med mulighed for evt. forlængelse.

Om jobbet
Helt konkret kommer du til at undervise vores medarbejdere med ingen eller meget små danskundskaber i hverdagsdansk. Undervisningen skal primært være mundtlig, praksisnær og vigtigst af alt, så skal det være sjovt at lære dansk! Du må derfor ikke være bange for at kaste dig ud i fjollede tegninger eller fagter for at få forståelsen frem.

Det betyder også, at du kan holde igen med de svære grammatikopgaver og i stedet fokusere på at skabe et trygt læringsmiljø med kreative øvelser, der lærer vores medarbejdere at kunne præsentere sig selv og small-talke om vind og vejr. Altså det helt grundlæggende.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at

  • Forberede motiverende og praksisnær undervisning for vores medarbejdere, der kan ingen eller meget lidt dansk i forvejen.
  • Afholde undervisning, primært i mundtligt hverdagsdansk.
  • Arbejde med en åben og inkluderende tilgang i undervisningen ved at inddrage medarbejdernes aktuelle behov og relevante samtaleemner.
  • Registrere fremmøde og håndtere små administrative opgaver omkring dine hold.

Vi forestiller os at du

  • Eksempelvis er studerende, på efterløn eller pensioneret og drømmer om et meningsfuldt sidejob.
  • Har erfaring i at arbejde med målgruppen eller interesse for dette.
  • Måske har afsluttet eller er i gang med læreruddannelsen fx med dansk som andetsprog (dog ikke et krav).
  • Er pligtopfyldende, mødestabil og struktureret, da du selvstændigt vil skulle varetage undervisningen og sikre engagementet hos kursisterne.
  • Kan motivere og skabe trygge læringsrammer for voksne med begrænsede danskkundskaber og samtidig tilpasse undervisningen til deres niveau.
  • Kan sætte dig i folks sted, som skal lære et nyt sprog helt fra bunden, og de udfordringer, som dette medfører.
  • Er kreativ, kan tænke ud af boksen og gøre det sjovt at lære dansk.

Hvad kan vi tilbyde?
Du kan forvente et udfordrende og spændende job med en god timeløn. Undervisningen kommer til at ligge 2 hverdage om ugen fra 12.00-14.00 (evt. 12.30-14.30)

Samlet 5,5 timer ugentligt (inkl. 1,5 times forberedelse) til en timeløn på 165 kr.

  • Et meningsfuldt job
  • Stor medindflydelse og frie rammer til opgaven.
  • Du bliver en del af en virksomhed, der ser mangfoldighed og integration som en styrke og et fælles ansvar.

Baggrunden for projektet

I Kongsvang Cleaning & Facility A/S ved vi, at det har en kæmpe betydning for vores kollegaers personlige og professionelle trivsel og udvikling at få mulighed for at lære det sprog, som omgiver dem. Vi ved også, at god integration oftest sker igennem arbejdet.

Derfor tager vi et aktivt ansvar for, at vores medarbejdere med anden etnisk baggrund lærer det danske sprog og kulturen at kende. For det betyder både, at de kan integrere sig bedre i det danske samfund og i vores virksomhed. Rengøring er nemlig ikke bare rengøring. Det kræver, at man kan kommunikere med sine omgivelser, forstå arbejdsplaner og meget mere. Det håber vi, du kan se værdien i og vil være med til at føre ud i livet.

Vil du lære os bedre at kende? Så tag et kig på vores hjemmeside: www.kongsvang.net

Lyder det som dit job?
Ansættelsesstart vil være omkring d. 6. januar. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet. Så send os din ansøgning allerede i dag.

Henvendelser vedr. stillingen kan rettes til HR Rekruttering og Talentudviklingschef Morten Fransen på [email protected].

Vi ser frem til at høre fra dig!

SØG HER

Kontakt
Kongsvang Cleaning & Facility A/S
Klamsagervej 2
8230 Åbyhøj, Aarhus

Kongsvang

+45 86 14 40 54

[email protected]

Kongsvang er en virksomhed, der leverer fleksible serviceløsninger i høj kvalitet til både private og offentlige virksomheder i Danmark. Vi beskæftiger godt 1000 medarbejdere og er medlem af DI - Dansk Industri. Vi er en virksomhed, der tør skille os ud fra mængden, og derfor er vi gennem vores holdninger til uddannelse, arbejdsmiljø og ordentlighed et positivt og frisk pust i servicebranchen.

Hos Kongsvang er vores medarbejdere hverdagens helte, fordi de hver dag gør en forskel med en støvsuger, klud og et smil. De er vores vigtigste ressource, og vi er utrolig stolte af vores medarbejdere, der repræsenterer mange forskellige nationaliteter, baggrunde og faggrupper. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside http://www.kongsvang.net.

Følg os
og hold dig opdateret her:

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kongsvang



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kongsvang

Lykkesholms Allé 100, 8260 Viby J

Kongsvang er en servicevirksomhed med lidt over 1000 medarbejdere - hverdagens helte - der leverer rengørings- og serviceydelser til offentlige og private virksomheder i hele Danmark.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2712694//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.