Omsorgsmedhjælper søges til sporskiftestilling mhp. Pædagoguddannelse
Aarhus Kommune
Omsorgsmedhjælper søges til sporskiftestilling mhp. Pædagoguddannelse.
Lisbjerg Hus søger en omsorgsmedhjælper på 30 timer pr. 1. februar 2025 – og vi håber, at det er dig, der vil være en del af vores fantastiske team. Sporskifteuddannelsen er målrettet dig, som ønsker at arbejde indenfor det pædagogiske arbejdsfelt på det specialiserede socialområde og allerede har en uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Gennem sporskifteuddannelsen får du samme kompetencer som studerende på den ordinære pædagoguddannelse, dvs. du efter fuldført uddannelse kan kalde dig professionsbachelor som pædagog.
Uddannelsen udbydes af VIA UC og varer 2,5 år. Du ansættes i en 30 timers stilling hos os på Bostedet Lisbjerghus – og får løn for 30 timer. Undervisningen på studiet foregår en dag om ugen kl. 12.30-18.00 samt 3-5 lørdage pr. semester, dvs. uddannelsen foregår i din fritid.
Uddannelsesafgift og bøger betales af Aarhus Kommune.
Du kan læse mere om uddannelsen her: Meritpædagog som sporskifte - VIA University College | VIA
Hvem er vi?
Lisbjerg Hus er et hyggeligt bofællesskab i Aarhus, hvor 14 voksne med udviklingshæmning bor. Vi er et stærkt team, der brænder for at skabe en hverdag præget af livsglæde, tryghed og relationer. Hos os handler det om at styrke borgernes livskvalitet og selvstændighed – altid med fokus på deres ressourcer og ønsker.
Hvad går jobbet ud på?
Som omsorgsmedhjælper hos os bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Du skal:
• Støtte borgerne i deres daglige aktiviteter, både praktisk og pædagogisk.
• Samarbejde med kollegaer, pårørende og eksterne partnere.
• Planlægge og dokumentere indsatsen omkring borgerne.
• Skabe en tryg og forudsigelig hverdag med plads til udvikling og smil.
Vi arbejder i skiftende vagter – også i weekender – så fleksibilitet er vigtigt. Til gengæld lover vi, at ingen dage er ens!
Hvem er du?
Vi søger dig, der:
• Kan skabe nærværende og tillidsfulde relationer.
• Er god til at samarbejde og samtidig kan tage ansvar for egne opgaver.
• Har et positivt mindset og en god portion humor.
• Er nysgerrig og klar til at byde ind med nye idéer.
Hvad kan vi tilbyde?
• En arbejdsplads med en fantastisk atmosfære og engagerede kollegaer.
• Masser af faglig sparring og mulighed for at udvikle dig.
• Et job med mening, hvor du gør en forskel hver dag.
• En god omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen.
Klar til at søge?
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Send din ansøgning senest den 24. januar 2025. Vi holder samtaler i uge 5 og glæder os til at møde dig,
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Lisbjerg Hus.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afdelingsleder, Jette Parnset på telefon +45 41 85 48 35 eller [email protected]
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området er delt op i to forvaltninger og en fælles stab. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere.
Om os:
Beskæftigelsesforvaltningen er ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.
Socialforvaltningen er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og unge.
Center for Socialpædagogiske tilbud til voksne (CSV) rummer tilbud til borgere med forskellige grader af udviklingshæmning i kombination aldrig, psykiatri og hjerneskade. Vi står på vores faglige udviklingsplan, Borgeren ved Roret og Det Fælles Faglige Fundament i Voksne, Job og Handicap. Vi ser altid mennesket før handicappet, og vi arbejder ud fra en dialektisk handicapforståelse, hvor handicappet altid ses i en kontekst, og udvikling som noget der sker i sociale sammenhænge, ofte i ryk og afhængigt af livsfaser.
Vores indsatser har altid borgerens livsmestring som udgangspunkt ud fra en tilgang om, at alle kan lære og udvikle sig, og at vi skal støtte gennem målrettede og virksomme metoder, herunder ASK, KRAP, LA2(U) og Åben Dialog. Vi indgår altid i et ligeværdigt samarbejde med borgerne, og har fokus på deres håb, ønsker og drømme, og det tilstræbte indefra-perspektiv.
Borgerens ønsker, håb og drømme er også afgørende i ansættelse af nyt personale, og de er en tydelig og vigtig stemme ind i ansættelsesprocessen – både før, under og efter.
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: CSV Lisbjerghus.
Ansøgningsfrist: 24 January 2025
Placering: Marie Belows Vej 6, 8200, Aarhus N, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: