Få opslag som dette inden alle andre

Sct. Nicolai Skoler søger lærer til en fuldtidsstilling med ansættelse gerne pr. 1. februar 2025 eller snarest mulig derefter.

Køge Kommune



Sct. Nicolai Skole - Et godt sted at lære – et godt sted at være
Sct. Nicolai Skole - en af Køges vellidte, ambitiøse og udviklingsorienterede skoler - søger lærer til en fuldtidsstilling med ansættelse gerne pr. 1. februar 2025 eller snarest mulig derefter.
Du har enten linjefag i matematik og et eller flere naturfag. Du har lyst og mod på klasselæreropgaven eller at være nærmeste teammakker til klasselæreren.

Er du også vejleder eller har lign. kompetencer, så er det et stort plus, men ikke et krav for at komme i betragtning til stillingen.

Du bliver som udgangspunkt tilknyttet vores fase 2, (6. - 9. årg.)

Hvem er du

  • Du har et inkluderende børnesyn, som matcher skolens værdigrundlag – herunder en positiv tilgang til det enkelte barns trivsel og læring.
  • Du er engageret og kan varetage en god faglig undervisning for vores elever.
  • Du er interesseret i klasselærer/ nærmeste teammakkeropgaven og evner at arbejde struktureret med opmærksomhed på både det enkelte barn samt fællesskabet.
  • Du vægter et tæt samarbejde med teamet omkring årgangen.
  • Du prioriterer at have et godt samarbejde med elev- og forældregruppen, både skriftligt og mundtligt.
  • Du er som regel i godt humør - trænger til kaffe eller te, når der er pause i løbet af dagen - og har også dine kollegers trivsel på sinde.

Vi forventer

  • at du er fagligt dygtig og er ambitiøs på dine egne og elevers vegne
  • at du har stærke kompetencer indenfor lærings- og klasserumsledelse
  • at du er vant til at undervisningsdifferentiere og har veludviklede relationskompetencer
  • at du har IT-kompetencer, og kan lære dem fra dig

Vi tilbyder en skole som

  • har science på skemaet, hvor tre lærere i Bio/Geo/F/K planlægger og underviser sammen i de to klasser på årgangen – i vores 3 science-lokaler.
  • har et nyt Makerspace og har lige deltaget i DM i Lego League.
  • samarbejder om at udvikle høj faglighed og demokratisk dannelse med læring i centrum
  • arbejder ud fra værdierne; engagement, faglighed og åbenhed
  • er kendetegnet ved et attraktivt arbejds- og undervisningsmiljø, der løbende udvikles, både hvad angår fagligt indhold, undervisningsformer og brug af digitale medier
  • elever, forældre og ansatte engagerer sig i og er stolte af
  • har Demokratid på skemaet og vægter elevens stemme højt både i dagligdagen og gennem elevrådet og skolebestyrelsen
  • er faseopdelt og som prioriterer et tæt samarbejde i årgangsteam og fagteam - med en stærk kultur for CO-teaching og sparring fra vejlederne
  • bygger på et konstruktivt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, hvor vi arbejder tillidsfuldt og hjælper hinanden
  • med et udviklende PLC, hvor alle vejlederne arbejder med sparring til kolleger og inkluderende indsatser i børnefællesskabet
  • der tager højde for, at du måske er nyuddannet ­- vi har derfor en god ordning for dig på Sct. Nicolai Skole, med plads til læring for os alle

Sct. Nicolai skole er en kommunal folkeskole i Køge Centrum, 5 minutters gang fra Køge Station, tæt på skov og hav. Vi er en 2-sporet skole, 0. - 9. årgang, med 462 elever, 33 lærere, 15 pædagoger og med en engageret forældregruppe. Samarbejde ud af- og ind i huset er naturligt for os, både i nærmiljøet og med virksomheder, kultur- og andre uddannelsesinstitutioner.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra nuværende og eventuelt tidligere ansættelsessteder. Har du været ansat i Køge Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger kan findes på skolens hjemmeside sct-nicolai.aula.dk

eller ved henvendelse til skoleleder Lotte Nowack på tlf. 56672900 eller på mobil 28797893. Ring endelig, hvis du er nysgerrig og vil vide mere.

Ansøgning/CV med dokumentation for uddannelse, herunder karakterblad, samt evt. bilag skal ske til Køge Kommunes hjemmeside senest

fredag d. 17. jan 2025. Vi samler vores ansættelsesudvalg mandag d. 20. jan. 2025 efter kl. 17.00.

Sct. Nicolai Skole

H.C. Andersens gade 4

4600 Køge

56 67 29 00

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Lotte Wiese Nowack
Skoleleder
[email protected]
56672900
28797893

Ansøgningsfrist:
17. januar 2025
kl.: 12:00
Ansættelse:
1. februar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Køge Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Køge Kommune

Torvet 1, 4600 Køge

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2712867//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.