Hvidvaskansvarlig til Fynske Bank
Fynske Bank
Har du erfaring med hvidvaskforebyggelse i et pengeinstitut og har du lyst til at tage ansvaret for at styre bankens risiko for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering? Så er du måske vores nye hvidvaskansvarlig.
I Fynske Bank arbejder vi hver dag med at reducere bankens risiko for at blive misbrugt til hvidvask og terrorfinansiering. Vi har det seneste år, igangsat en række nye tiltag for at løfte niveauet for bankens risikostyring på området. Vi har derfor mange bolde i luften, så er du den rette kandidat, kan du hurtigt være med til at gøre en positiv forskel.
Jobbet
Som Fynske Banks hvidvaskansvarlig, har du ansvaret for at understøtte, at banken overholder hvidvasklovgivningen samt sikre, at direktion og bestyrelse løbende får korrekt og fyldestgørende rapportering om bankens indsats og udviklingspunkter i forhold til den forebyggende indsats.
Fynske Banks hvidvaskteam består af to organisatoriske enheder, AML-risikostyring og AML-team (transaktionsovervågning mv.). Du vil blive en del af AML-risikostyring, hvor du refererer til afdelingsdirektør for jura, compliance og AML-risikostyring.
Jobbet indeholder bl.a.:
- Ansvarlig for bankens samlede forebyggende indsats
- Ansvar for udarbejdelse af risikovurderinger, politikker m.v.
- Tilrettelæggelse og gennemførsel af diverse kontroller på hvidvaskområdet
- Planlægning og gennemførelse af uddannelsesinitiativer
- Og meget andet
Vi forestiller os, at du…
… har erfaring med ovenstående opgaver og at du vil kunne opnå en fit and proper godkendelse hos Finanstilsynet som hvidvaskansvarlig. Hvis du har en juridisk baggrund eller forståelse herfor, så er det en fordel.
Det er vigtigt at du er god til at arbejde på tværs af banken, da et godt forsvar mod hvidvask og terrorfinansiering, er afhængig af, at du forstår forretningen og at du kan formidle budskaber til kollegaer, der ikke har hvidvaskbekæmpelse som primære arbejdsområde.
Kort om Fynske Bank
Fynske Bank er en bank med stærke værdier, høje ambitioner, og en tæt tilknytning til lokalområdet. Vi er lokalt baseret på Fyn, i Trekantområdet og i Østjylland.
Fynske Bank drives ud fra fire grundlæggende værdier:
- Troværdighed
- Nærvær
- Købmandskab og
- Fremsyn
Vores værdier lever i hverdagen og i praksis betyder det, at vi har korte beslutningsveje, stor selvstændighed og en værdibaseret ledelsesstil.
Læs mere på fynskebank.dk
Ansøgning:
Du kan få yderligere information om jobbet ved at kontakte afdelingsdirektør, Mette Køcks på tlf. 20924076 eller på mail [email protected]
Søg jobbet senest 20. januar 2025. Samtaler holdes løbende.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: