Få opslag som dette inden alle andre

Ungebehandler til nyt Rusmiddelcenter i Næstved Kommune

Næstved Kommune



Vi har fået tilført nye ressourcer til området og derfor kan vi nu ansætte tre nye kollegaer
Vil du bidrage til, at mennesker med en rusmiddelproblematik får et kvalificeret behandlingstilbud og brænder du efter at deltage i en spændende udviklingsproces, hvor næste skridt er en fælles fysisk sammenlægning af indsatserne det nye Rusmiddelcenter?
Vi varetager gratis ambulant rusmiddelbehandling til borgere, der har et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler, ligesom vi har et tilbud til deres pårørende. Vi varetager desuden substitutionsbehandling og har mulighed for at visitere til dag- og døgnbehandling. Indsatserne i rusmiddelcenteret tager afsæt i det rehabiliterende perspektiv, hvor det er borgerens mål med behandlingen, der er styrende for forløbet. Fremadrettet skal centeret derudover varetage og understøtte forebyggende- og sundhedsfremmende indsatser indenfor rusmiddelområdet.

Rusmiddelcenteret
Rusmiddelcenteret består af rusmiddelbehandlere, ungebehandlere, sundhedsfaglige medarbejdere, en læge og en teamleder. I rusmiddelcenteret tilbydes ambulant psykosocial-, medicinsk- og sundhedsfaglig behandling til borgere, der har et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler. Der tilbydes derudover samtaleforløb til pårørende og som en del af Rusmiddelcenterets øvrige indsatser tilbydes Familieorienteret Rusmiddelbehandling.

Udover behandlingsarbejde på individ- og gruppeniveau, indebærer stillingen indsatser i forhold til den generelle forebyggelse i forhold til brug af rusmidler. I funktionen som behandler skal du evne at arbejde systematisk med myndighedsopgaver, dokumentation og koordinering af indsatser på tværs.

Ungebehandling
Ungeteamet består af 2 medarbejdere, der primært varetager rusmiddelbehandlingen for unge under 25 år. Ungeteamet arbejder tæt sammen med de øvrige rusmiddelbehandlere og har derudover et tæt samarbejde med den unges familienetværk og øvrige netværk i kommune og regionen

Som ungebehandler skal du være dygtig til at møde de unge ligeværdigt og hurtigt kunne etablere den tillidsfulde relation, der er bærende i behandlingen. Det tilstræbes, at ungebehandlerem er gennemgående person fra første møde med den unge til udskrivelse efter endt behandling.

Samtalerne med de unge er omdrejningspunktet for behandling og kan afholdes i eller uden for Rusmiddelcenteret, f.eks. hjemme hos den unge, på gåture, på uddannelsesinstitutioner, i grupper m.v. Derfor koordineres behandlingsindsatsen i tæt samarbejde med relevante kommunale centre og andre aktører inden for ungeområdet.

Lidt om Næstved Sundhedscenter
Næstved Sundhedscenter består af 70 medarbejdere, der hver dag leverer sundhedsfaglige ydelser af høj kvalitet til kommunens borgere. Fokus er på at skabe sundhed og trivsel for alle borgere og medarbejdere i Næstved Kommune.

Sundhedscenteret består af enhederne for henholdsvis Genoptræning, Sundhedsfremme & Forebyggelse samt Rusmiddelcenteret.

Sundhedscenteret er organisatorisk placeret i Center for Sundhed og Ældre. Rusmiddelcenterets medarbejdere refererer til Teamlederen.

Arbejds- og ansvarsområde:

  • strukturerede samtale -og behandlingsforløb med unge med et problematisk forbrug af rusmidler
  • strukturerede samtaleforløb med mennesker, der er berørt af en andens forbrug af rusmidler
  • familieorienteret rusmiddelbehandlingsforløb
  • varetagelse af gruppebehandlingsforløb
  • udlevering af medicin
  • indsatser rettet mod de unges generelle sundhed
  • sikre en tværfaglig og tværsektoriel indsats
  • generelle forebyggelsesopgaver
  • oplæg og undervisning

Hos os møder du:

  • en arbejdsplads med høj faglighed, hvor indsatserne primært tager udgangspunkt i kognitive adfærdsterapi og MI
  • en arbejdsplads med et stærkt fokus på at understøtte og bidrage til at forskellige fagkompetencer bliver inddraget i en helhedsorienteret rehabiliteringsproces for borgeren
  • en forventning om at alle bidrager til at skabe et psykologisk trygt arbejdsmiljø
  • mulighed for kompetenceudvikling, ekstern supervision og intern faglig sparring
  • en dynamisk arbejdsplads, der er i en spændende udviklingsproces
  • en arbejdsplads hvor alle bidrager ind i de opgaver, der skal løftes i Rusmiddelcenteret

Vi forventer af dig:

  • at du er uddannet indenfor det pædagogiske-, socialfaglige- og/eller det sundhedsfaglige område på minimum bachelor niveau
  • har erfaring og/eller interesse i arbejdet på rusmiddelområdet
  • at du kan samarbejde med den unge om ændring af rusmiddelvaner med henblik på optimering af den unges generelle trivsel
  • at du kan arbejde metodisk og eventuelt har erfaring med den kognitive metode og MI
  • at du kan bidrage med egen faglighed i en tværfaglig helhedsorienteret indsats
  • at du kan arbejde selvstændigt såvel som en del af et team

For yderligere information, se den fulde Job- og Personprofil her.

Løn og ansættelsesvilkår
37 timer om ugen, løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsessted
Næstved Sundhedscenter, Præstøvej 67 og Engvej 22 i Næstved

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Pia-Rosa Andersen, 51217203 eller Ungebehandler Britt Karberg 24806476

Ansøgningsfrist
Søndag 5. januar 2025

Ansættelsessamtale
Fredag den 10. eller mandag den 13. januar 2025

Tiltrædelse
1. marts 2025

Straffe- og børneattest
Vi indhenter børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelse

Næstved kommune har røgfri arbejdsdag

Afdeling: Næstved Sundhedscenter

Ansøgningsfrist: 05 January 2025

Placering: Præstøvej 67, 4700, Næstved

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Næstved Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

Kommuner og regioner har ansvaret for hovedparten af de borgernære serviceopgaver og spiller en central rolle i den offentlige sektor

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2712980//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.