Sygeplejerske søges til funktion som sygeplejekoordinator ved Sygehjemmeplejen Hirtshals
Hjørring Kommune
I Sygehjemmeplejen i Hjørring Kommune har vi været i gang med en spændende organisationsændring. I januar 2023 blev sygeplejerskerne og SOSU-personalet samlet under samme afdelingsledere. Det har vi gjort for at sikre endnu bedre rammer for det tværfaglige samarbejde om borgeren og mest muligt fokus på kerneopgaven.
Sygehjemmeplejeni Hirtshals søger en sygeplejerske til fast stilling med funktion som sygeplejekoordinator til at understøtte denne samorganisering – i samarbejde med dygtige kolleger indenfor Hjørring Kommunes værdigrundlag baseret på tillid, dialog og arbejdsglæde.
Stillingen er til besættelse pr. 1 marts 2025 eller efter aftale. Stillingen på 37 timer eller efter aftale.
Du har fri i weekend og helligdage.
Om stillingen
Vi servicerer hjemmeboende borgere og lægger stor vægt på at yde en god service i tæt samarbejde med borgerne og de pårørende. Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker ud fra de visiterede ydelser.
Med funktionen som sygeplejekoordinator har du ansvaret for planlægning af borgernes besøg i sygehjemmeplejen.
Sygeplejekoordinatoren er primært en administrativ funktion, men der forekommer også faglige opgaver samt sparrings- og udviklingsopgaver i forhold til SOSU-personalet og sygeplejen. Desuden skal du være med til at sikre fagligheden i samarbejde med afdelingslederen og de tværgående faglige ledere.
Sygeplejekoordinator med planlæggerfunktion er en funktion med hovedvægt på:
- Visitering og delegering af SUL i samarbejde med sygeplejerskerne
- Mødeleder til tværfaglige konferencer
- Rute- og ressourceplanlægning af SEL og SUL-ydelser
- Vagtplanlægning
- Daglig faglig sparring med SOSU-personalet og sygeplejen.
- Indsigt i dokumentation – du bliver superbruger af vores dokumentationssystem
- Igangsættelse af aktiviteter og implementeringsprocesser i afdelingen som omhandler faglig udvikling og kompetence løft i afdelingen.
- UTH sagsbehandling
- Deltagelse i tilsyn fra bl.a. Styrelsen fra Patientsikkerhed og Arbejdstilsynet
- Medansvar for drift og økonomisk ansvarlighed
Sygeplejekoordinatorfunktionen indeholder ingen personaleledelsesfunktioner. Du skal dog fungere som et naturligt bindeled mellem kollegaer og afdelingsleder. Det er vigtigt, at sygeplejekoordinator formår at arbejde selvstændigt indenfor den ramme, som er givet fra afdelingsleder og faglige ledere.
Nødvendige kompetencer
Du er engageret og motiverende som person. Desuden arbejder du systematisk, struktureret og kreativt i opgaveløsningen og formår at løfte dig og se helheden i opgaven samt med interesse for organisationen som helhed
Derudover er det vigtigt, at du:
- Er uddannet sygeplejerske.
- Kan arbejde bevidst med at alle har forskellige faglige ståsteder og positioner.
- Er kommunikativ bevidst om undersøgende, faglig og anerkendende tilgange
- Målrettet kan skabe rammer for læring, godt arbejdsmiljø, igangsætte og fremme refleksionsprocesser ved medarbejderne.
- Kan være facilitator på kompetenceudvikling i afdelingen.
- Kan formidle arbejdsgange og ændringer så det giver mening for SOSU-personalet og sygeplejen
- Er resultatorienteret, målrettet og rammesættende, samtidig med at du sikrer medarbejderne de bedste arbejdsvilkår og fokus på trivsel, som sammen er forenelig med organisationens tarv og værdier.
- Behersker gennemslagskraft og en faglig funderet praksis, hvor emner italesættes og understøttes fra teoretisk perspektiv til et praksisgrundlag, hvor det er forståeligt for alle.
- Tør at være nysgerrig og kritisk overfor vante arbejdsgange og ”det vi plejer at gøre”
- Har flair for brug af IT.
Vi tilbyder dig
Du vil modtage en god og indsigtsrig introduktion til alle dine nye opgaver.
Du vil blive del af en rummelig arbejdsplads, hvor der er god humor og højt til loftet. Vi har fokus på at gøre hinanden bedre og på udvikling af ældreområdet.
Du har mulighed for sparring med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. Vi har stor fokus på tværfagligt samarbejde og holder hver uge tværfaglige konferencer. Du får også et samarbejde med de andre seks sygeplejekoordinatorer fra andre distrikter samt med de tværgående faglige ledere.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte
afdelingsleder Anita Møller Olsen på tlf. 7233 5151.
Ansøgningsfrist den 26. januar 2025.
Indkaldelse til samtale den 27. januar 2025
Samtaler forventes afholdt den 29. januar 2025.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Stillingsbetegnelse:
Sygeplejerske søges til funktion som sygeplejekoordinator ved Sygehjemmeplejen Hirtshals
Ansøgningsfrist:
26. januar 2025
Ansættelsessted:
Sygehjemmeplejen Hirtshals
Skovvejen 5
9850 Hirtshals
Jobtype:
Sygepleje og sundhedsbehandling
Tiltrædelse:
Pr. 1 marts 2025 eller efter aftale
Ugentlig arbejdstid:
37 timer/ugentligt eller efter aftale
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: