Få opslag som dette inden alle andre

Konsulenter til kvalitetsudvikling i almen praksis

Region Hovedstaden



Vil du være med til at løfte kvaliteten i almen praksis til gavn for patienterne? Har du interesse for kvalitetsarbejde, implementering og almen praksis? Så er du måske en af vores nye kollegaer i KAP-H’s sekretariat (Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden).

Vi har to ledige stillinger, hvoraf den ene er tidsbegrænset til den 31. juni 2026.

KAP-H er et samarbejde mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden. KAP-H’s kerneopgave er at fremme den regionale kvalitetsudvikling og efteruddannelse i almen praksis. Vi er et uhøjtideligt og humoristisk sekretariat, som driver en lægekonsulentordning bestående af 70 praktiserende læger, som faciliterer kvalitetsudvikling, efteruddannelse, samarbejde på tværs af sektorgrænser samt kompetenceløft hos praktiserende læger og klinikpersonale.

Vi er placeret i Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed i Center for Sundhed, hvor vi hjælper hinanden på tværs, og hvor alle er en del af det stærke faglige miljø med fokus på at sikre patienterne høj kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet.

Om stillingen
Som konsulent i KAP-H vil du sammen med dine kollegaer bl.a. komme til at arbejde med:

  • Betjening af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget – herunder styrkelse af synergien mellem kvalitet, forskning og efteruddannelse
  • Forskningssamarbejder bl.a. med Forskningsenhederne for Almen Praksis, forskergrupper på hospitalerne m.fl.
  • Tilrettelæggelse af fx netværksmøder, temamøder, workshops og kompetenceudvikling for lægekonsulenter
  • Understøttelse af arbejdet i kvalitetsklyngerne
  • Daglige sekretariatsopgaver, herunder at besvare henvendelser fra lægekonsulenter, brugere og samarbejdspartnere
  • Drift og udvikling af KAP-H’s lægefaglige konsulentteams herunder teamansvarlig i et eller flere teams
  • Bidrage til sager til KAP-H’s styregruppe – herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger og baggrundsmateriale

Vi tilbyder

  • Spændende opgaver og godt samarbejde i et ambitiøst team med højt til loftet
  • Dygtige, engagerede kolleger i en dagligdag med smil og humor
  • Gode og fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde
  • Daglig kontakt til læger og personale i almen praksis samt eksterne samarbejdspartnere
  • Gode muligheder for udvikling og varieret opgavevaretagelse

Din profil
Du har fx:

  • En relevant akademisk kandidatuddannelse – fx folkesundhedsvidenskab, sundhed og informatik eller anden relevant profil
  • Interesse for kvalitetsarbejde i almen praksis
  • Interesse for sekretariatsbetjening og understøttelse af politiske agendaer
  • Interesse for forsknings- og medicinområdet
  • Gode evner til at formulere dig på skrift
  • Gode evner til at arbejde struktureret og ansvarsfuldt
  • Lyst til at udvikle dig inden for kvalitetsudvikling i almen praksis i en politisk organisation

Du kan være nyuddannet eller have et par års relevant erfaring.Derudover er du god til at samarbejde, du har overblik og en analytisk tilgang. Du har lyst til at arbejde med datadrevet kvalitetsudvikling i almen praksis og til at styrke sammenhængskraften med det øvrige sundhedsvæsen. De sager og processer der lander på dit bord, tilfører du merværdi, og du er velfungerende i et tværfagligt arbejdsmiljø. Du har god energi, gennemslagskraft og besidder evnen til at tale engagement ind i dine projekter.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne er du meget velkommen til at ringe til chefkonsulent i KAP-H sekretariatet Marie Krogshøj Larsen på tlf. 20 30 35 92 eller sekretariatskonsulent Caroline Bundgaard på tlf. 53 53 87 68.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst med Region Hovedstaden.

Ansættelses- og arbejdsstedet er Region Hovedstaden, Regionsgården i Hillerød, Center for Sundhed, Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed.

Ansøgningsprocedure
Begge stillinger er til besættelse hurtigst muligt eller senest den 1. marts 2025. Den ene stilling er tidsbegrænset indtil 31. juni 2026. Angiv gerne i din ansøgning, om du er interesseret i begge stillinger.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 7. januar 2025.

Ansættelsessamtale forventes afholdt den 13. januar 2025.
Eventuel 2. samtale den 16. januar 2025.

Om KAP-H
KAP-H er et samarbejde mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden. Formålet med KAP-H er at fremme kvalitetsudvikling i almen praksis og i det tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen til gavn for regionens borgere og patienter. KAP-H’s sekretariat varetager den daglige drift og udvikling af konsulentordningen.

Du kan læse mere om KAP-H’s organisering her.

Afdeling: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Lokation: Koncerncentre

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.03.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2713469//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.