Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 20. januar 2025 Sygeplejerske med planlæggerfunktion søges til Gentofte Hjemmesygepleje 37 timer/ugen

Gentofte Kommune



Har du sans for struktur og koordinering – og drømmer du om at kombinere din sygeplejefaglige viden med ansvar for visitering og planlægning af SUL-indsatser?

Så vil dette måske interessere dig, da vi i Gentofte hjemmesygepleje område 1 lige nu søger en engageret sygeplejerske, der kan indgå i vores dygtige planlæggerteam.

Om stillingen
Som sygeplejerske med planlæggerfunktion bliver du en nøgleperson i vores team på 25 udekørende sygeplejersker. Du kommer til at indgå i et planlæggerteam med 3 andre erfarne planlæggere. Du får ansvar for at koordinere ressourcer, sikre kontinuitet i borgerforløb og planlægge besøg, samtidig med at du bringer din sygeplejefaglige viden i spil.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • at sikre, at borgerne så vidt muligt oplever sammenhængende og effektive forløb gennem nøje planlagt, koordinerede og opdaterede kørelister
  • at håndtere opstart af nye borgere og sikre at rette SUL-indsatser planlægges og bestilles til sygeplejen eller hjemmeplejen
  • at samarbejde med hjemmeplejegrupper, specialkonsulenter, visitationen og andre faggrupper for at skabe helhedsorienterede løsninger
  • at bidrage med klinisk sygepleje og faglig sparring til kolleger og samarbejdspartnere
  • at bevare overblikket og finde løsninger i pressede situationer

Du vil få en vigtig rolle i at bygge bro mellem planlægning og praksis, og skabe en hverdag, hvor ressourcer og opgaver går op i en højere enhed – til glæde for både borgere og kolleger.

Vi leder efter dig, der:

  • har solid klinisk erfaring og gerne kendskab til planlægning i KMD Nexus eller lignende systemer
  • trives med at strukturere og prioritere opgaver, og kan holde hovedet koldt i akutte situationer
  • brænder for tværfagligt samarbejde og kan formidle klart og anerkendende til både kolleger og borgere
  • ser værdien i en læringskultur og ønsker at bidrage til udvikling på arbejdspladsen

Vi tilbyder:

  • en varieret hverdag, hvor din indsats har direkte betydning for borgernes trivsel
  • mentorordning og en skræddersyet onboarding, der sikrer en god start
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel, godt arbejdsmiljø og faglig sparring
  • mulighed for at udvikle dine kompetencer både sygeplejefagligt og organisatorisk

Det praktiske:

  • Arbejdstiden er fra kl. 7.00 eller 7.45 til 15.45 på hverdage. Derudover vil du have vagt hver 4. weekend.
  • Du vil have ca. 5 udekørende vagter på en 4 ugers periode.
  • Stillingen er på fuldtid (37 timer).
  • Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og med principperne for Ny Løn.
  • Startdato: 1. marts 2025 eller efter aftale

I Gentofte Hjemmepleje er vi ca. 400 medarbejdere, der arbejder med pleje, omsorg og praktisk hjælp hele døgnet med borgeren i centrum. Vi er én samlet hjemmepleje opdelt i 4 områder og prioriterer faglighed, trivsel og kollegial sparring højt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Daglig leder Ida Freia Frederiksen på telefon: 29660565 eller mail: [email protected]

Du er velkommen til at komme forbi til en uforpligtende samtale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsfrist: 20. januar 2025 klokken: 12:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2713597//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.