Få opslag som dette inden alle andre

Generalist til internationalt energisamarbejde med Indien

Energistyrelsen



Er du drevet af grøn omstilling og internationalt samarbejde, og vil du bidrage til at sætte danske erfaringer inden for grøn omstilling af energisektoren i spil? Så har du her mulighed for at deltage i et unikt arbejde, hvor Energistyrelsen samarbejder med nogle af verdens største CO2-udledere og bidrager til deres grønne omstilling.

Velkommen til Global Rådgivning
I Center for Global Rådgivning er vi 120 gode kolleger. Du vil blive indplaceret i det landeteam, som har ansvaret for Danmarks energisamarbejde med Indien og derudover vil du blive del af en stærk tværgående faggruppe på 12 dygtige generalister.

Energistyrelsens Center for Global Rådgivning skubber på den globale grønne omstilling gennem tæt samarbejde med 25 lande. Centralt for indsatsen er årtiers succesfuld erfaring med grøn omstilling af energisektoren i Danmark. Danmark udleder 0,1 procent af de globale drivhusgasser. Derfor kan vores nationale klimaindsats ikke stå alene, hvis vi skal gøre en forskel.

Arbejdet i Global Rådgivning bidrager til at accelerere den globale grønne omstilling, og indsatsen er prioriteret som en del af Klimaloven.

Du kan læse mere om vores partnerlande her: https://ens.dk/ansvarsomraader/global-raadgivning

Godt humør og samarbejde er vigtigt – også i en hverdag, hvor tempoet er højt. Vi har det godt sammen socialt og der er mulighed for at deltage i fredagsbarer og øvrige sociale og faglige arrangementer med resten af enheden og styrelsen. Der er mulighed for at arbejde hjemme i et vist omfang, og vi har god fleksibilitet i forhold til arbejdstid.

Om jobbet
Der er stor efterspørgsel efter Danmarks globale energisamarbejder, og vi søger derfor en generalist til at understøtte samarbejdsprogrammet med Indien.

Danmark og Indien har i 2020 indgået et grønt strategisk partnerskab, hvorigennem Danmark kan bistå Indien i den grønne omstilling. Her er omstillingen af energisektoren centralt, og der er stor efterspørgsel efter danske erfaringer og ekspertise i den grønne omstilling af energisektoren, med en stabil elforsyning.

Indien er verdens tredjestørste forbruger af energi, og da hovedparten af forbruget er baseret på fossile energikilder, er landet også den tredjestørste CO₂-udleder i verden. Energiforbruget og CO2- udledningen står til at stige markant de næste årtier.

Gennem landesamarbejdet yder vi energifaglig rådgivning og bistand til de lokale myndigheder, og jobbet vil fokusere på at understøtte dette arbejde og sikre en politisk kobling af det tekniske myndighedssamarbejde.

Energistyrelsens landeteams er sammensat af kollegaer, der på hver deres felt er dybt specialiserede inden for forskellige dele af energisystemet.

Din rolle bliver at understøtte relevante teams og teamledere inden for en bred portefølje såsom:

  • Udarbejdelse af skriftligt materiale såsom taler og direktionssager, ofte på engelsk
  • Bidrage til gennemførsel af møder og andre arrangementer både i Indien og ved partnerbesøg i Danmark. Der vil således være rejseaktivitet forbundet med jobbet.
  • Kommunikation og projekt-rapportering
  • Økonomistyring og opfølgning på aktiviteter og fremdrift

Om dig
Der kan være flere veje til succes i denne stilling, men forståelse for embedsmandsarbejdet er en grundsten. Vi forestiller os, at du har et par års relevant erfaring, for eksempel inden for energisektoren eller centraladministrationen. Såfremt du har opbygget relevant erfaring og den rette profil gennem praktikophold eller lignende, kan nyuddannede også komme i betragtning. Vi vil ved udvælgelse af kandidater lægge særligt vægt på:

  • Stærke skriftlige formidlingsevner på dansk og engelsk
  • Viden om eller interesse for grøn omstilling af energisektoren
  • Evne til at omsætte teknisk information til kommunikerbare budskaber
  • Praktisk erfaring inden for projekt-koordinering inkl. økonomistyring, rapportering og evaluering
  • En fleksibel og proaktiv tilgang til arbejdsopgaver
  • Et internationalt mind-set og stor kulturel forståelse
  • Erfaring med udviklingspolitik og/eller myndighedssamarbejde

Derudover skal du kunne lide at arbejde i en politisk styret organisation, hvor de politiske vinde holder sejlende i gang.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Ulrik Eversbusch tlf. +45 41 53 26 46 eller på mail [email protected]. I perioden mellem jul og nytår, kan der sendes sms til Ulrik, som vil vende tilbage hurtigst muligt.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søgestillingen.

Ansøgning
Der ansøges via www.ens/job. Benyt funktionen ”Søg stillingen” på stillingsopslaget.Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være os i hænde senest

onsdag den 8. januar 2025
. Samtaler afholdes i uge 3 og 4.

Tiltrædelse forventes senest pr. 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at udarbejde en case i forbindelse med rekrutteringsforløbet.

Afdeling: Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V

Lokation: Energistyrelsen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energistyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vi ser klimaforandringerne som den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Her kan du læse mere om de områder, vi arbejder inden for.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2713770//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.