Concept & Project Manager
Netto
Netto søger en Concept & Project Manager til at drive kommercielle projekter i Nonfood Indkøb
Vi har en nyoprettet stilling på Nettos hovedkontor i Køge som Concept & Project Manager i vores Nonfood indkøbsafdeling. Som Concept & Project Manager bliver du ansvarlig for at drive selvstændige kommercielle projekter og indgå i projekter på tværs af organisationen. Du har i høj grad mulighed for at være med til sætte dagsordenen i Nonfood og sætte dit præg på dit daglige arbejde. Netto er en flad organisation og er et sted, hvor der er højt til loftet, så hvis det lyder som noget for dig, så læs med her.
Du forventes selvstændigt at kunne lede arbejdet med flere projekter af gangen og vi søger derfor en stærk profil, der med sit engagement og blik for det kommercielle, formår at drive projekter i Nonfoods indkøbsafdeling. Du skal have stærke kommunikative evner og kunne formidle projekter tydeligt til stakeholders. Du har derfor også god erfaring i at opbygge præsentationer, der skal formidles til andre.
Din erfaring betyder, at du kan arbejde selvstændigt og at du besidder en god forretningsforståelse. Du er resultatorienteret, energisk, struktureret og stærk i din kommunikation. Du udviser en stor og positiv gennemslagskraft over for dine omgivelser gennem klar kommunikation og et stærkt drive. Derudover vil du skulle arbejde tæt sammen med vores salg- og driftsorganisation. Alt sammen kræver gode evner og forståelse for samarbejde og kommunikation, samt stakeholder management på tværs i organisationen.
Dine primære opgaver:
- Selvstændig ledelse, forankring og implementering af projekter
- Sikre et solidt beslutningsgrundlag gennem analyse, forbrugerindsigt og inddragelse af relevante stakeholders
- Stakeholder Management
- Projekterne er mange, som eksempler kan der nævnes: facilitere vores strategiarbejde i nonfood, ansvarlig for Must Win Battles/prioriteter, afholdelse af leverandørdag og øvrige tværgående projekter i afdelingen
- Ansvarlig for opfølgning og evaluering på tværgående tiltag
- Eje og drive tværgående møder
- Udarbejde præsentationer til tværgående og strategiske møder
- Ansvarlig for butikskommunikation og kommunikation til vores salgsled
Vi ser derfor gerne, at du kan, vil eller har…
- Drive projekter struktureret og selvstændigt
- Stærke analytiske evner
- Være nysgerrig, lyttende og god til at tage i mod input
- God tal forståelse
- Agere som rollemodel, være Nonfoods repræsentant på projekter, og evne at samarbejde på tværs
Vi forestiller os, at du:
- Er vild med dansk dagligvarehandel
- Er passioneret omkring produkter og konceptudvikling
- Er proaktiv, målrettet og trives med at drive projekter fra start til slut
- Har en god kommerciel forståelse og kendskab til FMCG
- Er en skarp analytiker med solid talforståelse og forbrugerindsigt
- Har gode kommunikative evner både på dansk og engelsk
- Er struktureret, har et stort drive og god til at opbygge præsentationer
- Er en teamplayer, der trives bedst i et travlt og uformelt miljø
- Har en relevant videregående uddannelse f.eks. en cand. merc. eller HD
- Erfaring fra detailhandel, og gerne nonfoodvarer, vil være en fordel, men er ikke et krav.
Vi tilbyder en stilling i en dynamisk virksomhed, en afvekslende hverdag, et præstationsorienteret miljø, og en kultur hvor teamwork og højt humør vægtes højt. Du vil have kontorarbejdsplads på Nettos hovedkontor i Køge. Vi tilbyder lø n efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring og en række andre personalegoder, bl.a. rabat til kæderne i Salling Group.
Du får reference til Head of Nonfood, Anette Bøgh og du vil blive en del af en afdeling på 16 medarbejdere. I teamet er der en uformel tone, hvor godt humør og samarbejde vægtes højt.
Kan du matche vores krav, og har du mod på udfordringen, så lad os høre fra dig allerede i dag, da vi behandler ansøgninger løbende. Ansøgningsfrist er 19. januar 2025.
Hvis du har spørgsmål stillingen, er du velkommen til at kontakte Anette Bøgh på mail [email protected].
Placering
Mimersvej 1, 4600 Køge
Startdato
2025-03-01
Ugentlige arbejdstimer: 37
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: