Vi vokser og søger psykologer til alle vores lokationer i Aleris PP
Aleris A/S
Vil du være med til at levere psykologi af højeste kvalitet i samarbejde med andre kompetente kollegaer, og har du lyst til at sikre en høj faglighed i alle forløb? Så får du lige nu mulighed for at blive en del af Aleris PP – uanset hvor i landet du bor.
Aleris PP, alle lokationer
Velkommen til Aleris PP – vi har fokus på kvalitet
Vi har fået flere spændende opgaver og øger vores kapacitet på alle vores lokationer i Danmark. Din kommende arbejdsplads kan du finde enten i Gentofte, Søborg, Ringsted, Vejle, Esbjerg, Herning, Aarhus eller Aalborg. Du kan også finde den i Odense, hvor vi i december åbnede dørene for vores nye sundhedscenter.
I Aleris PP er det vigtigt for os, at vi skaber et trygt og tillidsfuldt miljø, og det gælder både for vores kunder og medarbejdere. Hos os yder vi en bred vifte af psykologiske og psykiatriske ydelser til forsikringsselskaber, kommuner og ikke mindst private personer og familier, der ønsker hjælp og støtte til udredning og behandling.
Sparring er vigtig hos os
Du vil uanset lokation blive en del af et team, hvor vi har fokus på fællesskab, faglighed og trivsel, og hvor den gode kundeoplevelse altid er i centrum. Hos Aleris PP tilbyder vi dig en hverdag i et godt og stærkt arbejdsmiljø, hvor sparring og videndeling er en naturlig del af vores hverdag.
Vores arbejdsområder dækker fra lettere almenpsykologiske problemstillinger, der fylder i en ellers god hverdag, såsom mistrivsel og stress til psykiatriske diagnoser som depression og angst. Vi har opgaver indenfor psykologisk rådgivning, terapi og udredning. Vi har mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne, så de matcher dine kompetencer.
Som vores kommende psykolog vil du opleve at bruge minimal tid på det administrative. Det har dine kompetente kolleger nemlig helt styr på. Det giver derfor dig mulighed for at fokusere på kerneopgaven og få din psykologiske faglighed i spil.
Du kan møde nogle af dine kommende kollegaer her.
Din fremtid hos Aleris PP
Den ideelle kandidat er autoriseret psykolog og har fokus på at levere høj faglig kvalitet samt møde kunderne i øjenhøjde. Er du specialist indenfor et særligt område, f.eks. psykoterapi, psykopatologi eller neuropsykologi - vil det være en fordel. Du skal synes, at det er interessant at arbejde med forskellige typer mennesker – fra alle sociale lag, og den variation, det skaber. Derudover er det meningsfuldt for dig at hjælpe mennesker med at skabe en stabil og god hverdag samt et sundt arbejdsliv.
Hos os tilbyder vi dig en hverdag i et godt arbejdsmiljø med tværfaglig sparring. Du vil indimellem opleve, at der vil være nye faglige udfordringer, men der er altid mulighed for sparring, og det vil give dig gode muligheder for at lære nyt.
Vi tilbyder dig en fast stilling på 37 timer, men er også åbne for i fællesskab at finde ud af, hvilket timetal der passer lige netop dig. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for videreuddannelse/supervision, pensionsordning og sundhedsforsikring.
Du skal glæde dig til at blive en del af Aleris.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye kollega? Så kan du kontakte Chef for Aleris PP, Helle Folden Dybdahl, på telefon 2661 2117 eller pr e-mail: [email protected], Klinikchef, Mette Fløjborg, på tlf. 419 68556 eller pr. e-mail: [email protected] eller Klinikchef, Annette Gaard, på telefon 2619 6378 eller pr. e-mail: [email protected]
Lyder dette som et job for dig?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest. Anvend knappen "Søg stillingen" til højre og vælg hvilken lokation der passer dig bedst. Der er ansøgningsfrist den 15. januar 2025. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så ansøg allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling:
Lokation: Hele Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: