Få opslag som dette inden alle andre

Projektøkonom til spændende og alsidig stilling på Designskolen Kolding

Designskolen Kolding



Har du lyst til at servicere en professionel projektorganisation med fokus på at spille hinanden gode?
Er du samtidig eminent til at skabe overblik, og brænder du for gode konstruktive opfølgninger, afrapportering og samarbejde på tværs i en broget og sprudlende organisation?

Så har du nu chancen for at blive en del af et dynamisk team på Designskolen Kolding. Vi søger en fagligt dygtig kollega, med solide økonomi og IT-kompetencer og masser af gåpåmod.
Du bliver en del af vores Økonomi og Projektstyringsafdeling som varetager en bred vifte af opgaver indenfor bogholderi, controlling, projektkoordinering og fundraising. Dine hovedopgaver vil ligge indenfor projektøkonomi, hvor du i samarbejde med projektlederne sørger for tæt, løbende opfølgning på både ressourcer og omkostninger i vores mangeartede projekter. I den forbindelse vil du også få en vigtig rolle i forbindelse med udarbejdelse af budgetter og estimater for Designskolen. Endvidere vil du blive en del af forskellige udviklingsprojekter i afdelingen med fokus digitalisering.

Dine vigtigste opgaver vil være:

  • løbende opfølgning på en bred vifte af projekter
  • afrapportering til myndigheder, samarbejdspartnere og revisorer
  • månedlig opfølgning og afstemning af projektregnskaber
  • økonomisk vejledning af projektledere og partnere
  • ad-hoc opgaver indenfor analyse og økonomi

Dine kvalifikationer:
Du har en relevant uddannelse indenfor økonomi (HD, Cand.merc e.l.). Du er en skarp kommunikator og dygtig formidler, på skrift og i tale - samt på både dansk og engelsk, da en del af vores samarbejdspartnere er udenlandske. Du er god til at skabe relationer til mennesker og samarbejdspartnere, som ikke nødvendigvis deler din faglige indsigt. Du formår at skabe dig et overblik i en hverdag, som er præget af et højt tempo, og du kan samtidig fordybe dig og have et koncentreret fokus på detaljen.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse
  • er superbruger i excel og det er kun et plus hvis du har erfaring indenfor Power BI
  • erfaring med navision stat og LDV
  • er selvstændig og initiativrig
  • har gode samarbejdsevner

Vi tilbyder:

  • en varieret hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • tværfagligt arbejde på en spændende og kreativ uddannelsesinstitution
  • arbejde i en organisation, hvor både højt fagligt indhold og godt humør er vigtigt, og hvor gode kollegiale relationer vægtes højt
  • løn efter kvalifikationer og høj fleksibilitet

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker senest fra 1. april 2025.

Der er tale om en fuldtidsstilling, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning og proces
Send din ansøgning samt CV elektronisk, så materialet er Designskolen Kolding i hænde senest fredag d.17. januar 2025. Samtaler forventes gennemført i uge 5 og 6.

Designskolen Kolding opfordrer alle interesserede, uanset personlige forhold, til at søge stillingen.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen eller Designskolen Kolding som arbejdsplads er du velkommen til at kontakte økonomichef Pernille Thøstesen på telefon 91 33 30 43 eller [email protected].

Læs mere om Designskolen Kolding på skolens hjemmeside.

Afdeling: Ågade 10 6000 Kolding

Lokation: Designskolen Kolding, Ågade 10, 6000 Kolding

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Designskolen Kolding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Designskolen Kolding

Ågade 10, 6000 Kolding

Dansk design er mere end smukke, eksklusive produkter. Vi forædler en lang demokratisk tradition, hvor designere sammen med brugerne på en legende måde finder bæredygtige og inkluderende løsninger.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2714349//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.