Ledelsesudviklingskonsulent der kan løfte vores ledelsesudvikling til nye højder
Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.
Vi søger en ledelsesudviklingskonsulent, som kan gøre en forskel for vores dygtige ledere. Har du lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø og trivsel gennem ledelsesudvikling? Kan du omsætte organisationens behov til konkrete indsatser og trives du i en udadvendt rolle og kan navigere i vilkår og dynamikker på alle ledelsesniveauer i en politisk organisation?
Du bliver en del af HR & Udvikling og får 7 engagerede HR-kollegaer, hvoraf to har sin daglige gang i vores afdeling i Agro Food Park i Skejby. Som HR-team varetager og understøtter vi vores organisation med et bredt felt af opgaver indenfor HR; alt fra administration, jura og vilkår til rekrutteringer og ledersparringer. I din rolle som ledelsesudviklingskonsulent skal du projektlede tværgående ledelsesindsatser og arbejde dedikeret med ledelsesudvikling, så ledelse fortsat i L&F udøves og udvikles professionelt og understøtter en fælles og samarbejdende kultur med sammenhængskraft på tværs af fagligheder og med høj trivsel.
Dine primære opgaver vil bl.a. være at...
- Definere en ledelsesstandard som fundament for ledelse i L&F
- Udvikle koncepter for interne ledernetværk målrettet de forskellige ledelsesniveauer, afholde netværksmøder og facilitere dialoger, dilemmaer og temaer på møderne
- Udvikle et læringsmiljø, hvor L&F kan tilbydes kompetenceudvikling indenfor en bred vifte af emneområder om ledelse som disciplin
- Være ansvarlig for at tilrettelægge praktik og indhold for vores interne lederdage og ledermøder
- Projektlede trivselsmålinger og arbejdspladsvurderinger (APV)
- Udvikle og nytænke HR-koncepter og ledelsesværktøjer, fx lederonboarding, medarbejdersamtaler, osv.
- Ansvarlig for vores ledelsesportal og sikre, at indholdet er opdateret, relevant og brugbart.
Om dig
- Du har en relevant videregående uddannelse indenfor HR, ledelse eller psykologi.
- Du har erfaring med ledelsesudvikling i en større organisation – gerne politisk - og holder dig opdateret på trends og udvikling inden for HR og ledelse
- Du er en god formidler, er rutineret i facilitering af ledelsesudvikling og -dialoger, og kan præsentere oplæg, der inspirerer og skaber engagement
- Du er udadvendt, relationsskabende og netværksorienteret samtidig med, at du arbejder selvstændigt, fokuseret og struktureret, og får tingene til at ske
- Du har et positivt mindset og en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang til opgaverne
- Du er en god kollega og har lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab, hvor vi sætter pris på hinandens kompetencer og har det sjovt.
Stillingen er på 37 timer om ugen og er placeret centralt i København mellem Vesterport station og Hovedbanegården. Landbrug & Fødevarer har også lokationer flere steder i Jylland, som du kan forvente at skulle rejse til ind i mellem.
Vi ser frem til at høre fra dig og håber, du vil være med til at løfte vores ledelsesudvikling til nye højder!
Ansøgning og kontakt
Så send os din ansøgning senest 9. januar 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Chef Louise Black Holberg på tlf. 26 20 22 11. Tiltrædelse er 1. marts eller efter nærmere aftale.
Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.
Lokation:
København V
Ansøgningsfrist:
9. januar 2025 Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Louise Black Holberg
HR Chef
26202211
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: