Stærk profil til arbejdet med regeringskoordination i Kulturministeriet
Kulturministeriet
Har du lyst til at arbejde med og koordinere vigtige regeringsdagsordener i en hverdag helt tæt på de politiske beslutningsprocesser på tværs af Slotsholmen? Så har du nu mulighed for at blive en del af Kulturministeriets kontor for regeringskoordination.
Om jobbet
Kulturministeren har fast plads i regeringens koordinations- og økonomiudvalg samt udvalget for regeringsledelse. Som en del af kontor for regeringskoordination skal du være med til at sikre at kulturministeren er klædt på til politiske og økonomiske drøftelser i udvalgene.
I stillingen får du en bred berøringsflade på tværs af ministerområder og en unik mulighed for at komme helt tæt på tilrettelæggelsen af regeringens politik, hvor du vil beskæftige dig med de store samfundsdagsordener, politiske udspil og reformer. Du vil få stort ansvar og gode muligheder for at udvikle dig i en stilling tæt på ministeren og departementschefen.
Dine opgaver vil bl.a. være, at:
- Forberede ministerens og departementschefens deltagelse i de ugentlige regeringsudvalg inden for dit område.
- Klæde ministeren på til ad hoc ministermøder.
- Koordinere regeringssager mv. i tæt samarbejde med andre ministerier.
Du kan forvente afvekslende dage med varierede opgaver. Der vil være perioder med plads til fordybelse, men flest dage med korte deadlines. Stillingen kræver høj grad af fleksibilitet i forhold til arbejdstid, og der vil være arbejde på skæve tidspunkter.
Du vil blive ansat i et stærkt fagligt og processuelt kontor med højt humør, hvor vi løfter som et hold. Vi stræber efter gode processer, hvor vi er på forkant, og hvor der grundlæggende er balance i arbejdsugerne.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse (cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende). Derudover forventer vi, at du:
- Har god politisk forståelse og kan identificere skarpvinklede løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
- Formår at formidle store og små regeringssager klart og præcist og evner at skære ind til benet.
- Er åben for at sætte dig ind i nye sagsområder og kan både se de store sammenhænge på tværs af sager og gå i detaljen med konkrete sager.
- At du er initiativrig, ordentlig, har gode samarbejdsevner og sans for den gode proces.
Erfaring med regeringsarbejde vil være en fordel, men er ikke en forudsætning.
Kulturministeriet som arbejdsplads
Du vil blive en del af en arbejdsplads, der organiserer sig efter de politiske mål og arbejder aktivt for at nå dem. I ministeriet arbejder vi dynamisk med vores interne organisering, så vi kan levere hurtigt og effektivt. Du vil få en varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere løsninger, som står på et solidt fagligt, juridisk og økonomisk grundlag.
Vi prioriterer din udvikling
Kulturministeriets departement er en attraktiv og professionel arbejdsplads med højt ambitionsniveau. Vi er optaget af at fastholde og udvikle dygtige medarbejdere og tilbyder gode karrieremuligheder. Du får bl.a. adgang til kurser og efteruddannelse, faglige inspirationsoplæg mv., som sammen med vores interne talentprogram sikrer den faglige og personlige udvikling.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Du vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent. Stillingen er på fuld tid.
Ansættelsesområdet er Kulturministeriets departement og underliggende styrelse. Arbejdsstedet er Nybrogade 2, 1203 København K.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.
Forventet tiltræden er den 1. marts 2025 eller snarest muligt.
Yderligere information
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte kontorchef Morten Saaby på telefon: 21 39 74 36 eller mail: [email protected]. Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR-partner Nina Nisted Myssen på telefon: 24 94 49 26 eller på mail: [email protected].
Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk.
Ansøgning
Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på https://kum.dk/job-og-karriere senest onsdag den 15. januar 2025. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.
Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 4 og 5.
Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold mm. opfordres til at søge.
Afdeling: Nybrogade 2 1203 København K
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: