Socialrådgivere til Egedal Kommunes børne-familieafdeling
Egedal Kommune
Er du passioneret omkring at gøre en forskel for sårbare børn og unge – og deres familier? Egedal Kommune søger 4 engagerede socialrådgivere til 2 faste stillinger og et barselsvikariat til opgaver indenfor det sociale børneområde, samt 1 stilling indenfor børn og unge med en autismediagnose.
Social og Handicap dækker hele det specialiserede område, og myndighed og udfører er organiseret i samme center.
Vi ønsker at tiltrække fagligt dygtige og innovative kolleger, der har lyst og evne til at bidrage til en styrket indsats inden for det sociale og handicapkompenserende område. Kolleger, der er tydelige og professionelle i samarbejdet med familierne – og som har lyst til at være en del af et godt, nysgerrigt og udviklende fællesskab.
Om stillingen:
- Arbejdstid: 37 timer pr. uge – eller efter aftale. Vi er åbne for andre ønsker
- Arbejdssted: Egedal Kommune – Egedal Rådhus
- Varighed – barselsvikariat: 12 måneder
Skriv gerne i din ansøgning om du er interesseret i en fast stilling eller vikariatet – eller begge dele, samt om du har interesse for en særlig målgruppe.
Dine ansvarsområder:
- Arbejde med sårbare børn og unge i henhold til Barnets Lov i det sociale børneområde
- Arbejde med børn, unge og familier i henhold til Barnets Lov indenfor autismespektret
- Udarbejde screening, afdækninger og børnefaglige undersøgelser, opfølgning og meget mere
- Sagsbehandle handicapkompenserende ydelser, særligt omkring tabt arbejdsfortjeneste
- Rådgivning og støtte til børn, unge og deres familier
- Børneområde består af 30 socialrådgivere, fordelt med 14 på det sociale område, 8 på autismeområdet, 5 på handicapområdet og 3 i vores modtagelse.
Vi søger dig, som:
- Har en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler – og du må gerne være nyuddannet
- Gerne har erfaring med arbejde inden for børne- og ungeområdet samt interesse for autismeområdet
- Er empatisk, engageret og god til at samarbejde
- Har kendskab til Barnets Lov og relevante lovgivninger
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at blive en del af en ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet og rigtigt gode kolleger
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et stærkt og støttende teammiljø
- Konkurrencedygtig løn og fleksible arbejdsforhold
- Et introprogram som tager udgangspunkt i dit erfaringsniveau, og der kan derved tilbydes ekstra opkvalificering, særligt i forhold til autismeområdet.
- Vi har gode parkeringsforhold – og S-tog-linje C stopper lige ved siden af hovedindgangen til rådhuset
- Vi er stolte af vores rådhus, som er borgernes hus. Det betyder, at du kan opleve kunstudstillinger, klavermusik og meget andet – alt sammen noget der giver mange pudsige oplevelser på helt almindelige arbejdsdage
- Vi har kageordning om torsdagen
Ansøgningsfrist: 15. januar - Ansættelsessamtaler: Afholdes d. 21. og 28. januar
Tiltrædelse: hurtigst muligt efter aftale
Sådan ansøger du: Send din ansøgning og CV til os ved dette link senest d. 15. januar 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Karina Skipper på 7259 6593 eller teamleder Cécile Tefack på 7259 6547.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Afdeling: Den Socialfaglige Myndighed
Ansøgningsfrist: 15 January 2025
Placering: Dronning Dagmars Vej, 200, 3650, Ølstykke, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: