Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs akademiker til Koncernstyring i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



Vil du være med til at finde midlerne til at sikre, at Danmark når sine klimamål og kan reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct.? Er du ambitiøs, talstærk, og trives du med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet
I Klimaministeriets departement arbejder vi for at omsætte politikernes visioner til grønne løsninger, som borgerne kan mærke i deres hverdag. Sammen med ministeriets institutioner har vi ansvaret for at give ministeren det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på. Beslutninger, som involverer milliarder af skattekroner med stor betydning for tusindvis af mennesker.

Som departement skal vi sætte retning for hele ministerområdet gennem effektiv styring og ledelse. Og lige nu søger vi en fagligt stærk generalist til Team Koncernstyring – et team med en central rolle på tværs af koncernen. Her arbejder vi både med grundbudgetter, udgiftsopfølgninger, finanslovsbidrag og analyser, men hverdagen rummer også tilsynsopgaver og strategiske koncernprojekter i samarbejde med ministeriets institutioner så som Energistyrelsen, DMI og GEUS. Teamet er placeret i Koncernøkonomi og IT, hvor vi også har regnskabs- og it-teams.

Koncernen har et årligt budget på cirka 14 mia. kroner, og består af departementet og 7 institutioner.

Dine opgaver vil blandt andet gå ud på at:

  • være institutionsansvarlig for en eller flere af koncernens institutioner
  • varetage bevillingssager på ministerområdet
  • udarbejde beslutningsoplæg til direktionen og ministeren
  • arbejde med analyser og udviklingsprojekter
  • forberede sager til regeringsudvalg
  • følge op på ministeriets økonomiske rammer
  • bidrage til finanslovsarbejdet.

Du kommer helt ind i centrum af det faglige og politiske maskinrum og får fingrene ned i mange typer af problemstillinger.

Du skal til gengæld have sans for de væsentlige detaljer og god proceserfaring, ligesom erfaring fra et departement eller en styrelse vil være en klar fordel. Derudover skal du være klar over, at der i perioder kan være en stor arbejdsbyrde.

Du kan forvente:

  • en udfordrende og travl hverdag i et spændende og ambitiøst kontor og team, hvor resultater og udvikling spiller en central rolle
  • selvstændige ansvarsområder, hvor du – i samarbejde med kollegaer i departementet og ministeriets institutioner – skal understøtte koncernstyringen
  • opgaver på departementalt niveau på et unikt ministerområde med stor bevågenhed
  • fokus på, at dit potentiale udfoldes og udvikles med en stejl læringskurve, så du kan være med til at udvikle koncernens økonomiske styring
  • engagerede og kompetente kollegaer samt et godt arbejdsmiljø med både humor og en uformel omgangstone.

Om dig
Du vil få berøring med mange dele af centerets ansvarsområder. Du skal derfor kunne bevæge dig smidigt mellem budgetarbejdet og mange andre typer opgaver inden for departementet og ministerområdet.

Du skal have en veludviklet proces- og talforståelse og være garant for kvalitetssikring af bidrag fra andre dele af departementet og ministerområdet. Din pen og dine analyser skal være skarpe, og du skal kunne formidle sagens kerne kort og præcist både mundtligt og skriftligt. Vi forventer også, at du tager ansvar og har en engageret tilgang til at skabe resultater i god dialog med relevante interessenter.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har indsigt i statslig økonomi fra et departement eller statslig institution
  • går til dit arbejde med engagement og godt humør
  • er analytisk og processuelt stærk med et klart fagligt fokus
  • er en holdspiller, der vægter godt kollegaskab højt
  • selvstændigt leverer resultater, også under tidspres
  • har masser af drive og gå-på-mod
  • har en relevant uddannelse, f.eks. cand.polit., cand.scient.pol. el.lign.

Og så betyder det især noget, at du har interesse for vores arbejdsområder og gåpåmod til at skabe resultater.

Vi tilbyder:

  • Et superspændende og varieret arbejde i et politisk orienteret miljø med en bred interessekreds
  • Et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og strategiske muligheder
  • Gode personlige udviklingsmuligheder
  • Dygtige og ligefremme kolleger
  • Mulighed for at præge dine egne opgaver

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til AC-overenskomsten. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Yderlig oplysninger
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontorchef for Koncernstyring Jimmy van der Brugge, ☏+45 21 32 04 24, ✉ [email protected].

Ansøgning
Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre bilag (i pdf-format), så vi har det senest d. 15. januar 2025. Ansøgningen skal indsendes via linket på ministeriets jobportal. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Vi indkalder løbende til samtaler. Inden samtalen skal du være indstillet på at gennemføre et personprofil- og testforløb.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om departementet
I departementet er vi ca. 230 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde. Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima-, energi- og forsyningsområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer i et felt med høj bevågenhed. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone. Vi har mange personaletilbud, der medvirker til at styrke det gode sociale arbejdsmiljø – både i og uden for arbejdstiden.

Om Koncernstyring
Team Koncernstyring arbejder med finanslovsproces, koncernstrategi og koncernstyring, ministerbetjening vedr. økonomiske aspekter af klima-, energi- og forsyningspolitiske spørgsmål samt generel økonomistyring og regnskab i både departementet og i ministeriets institutioner. Vi samarbejder bredt med resten af departementet og alle koncernens institutioner, og vi har en central rolle i at sikre koordinering af sager og indsatser på tværs af koncernen.

Afdeling: Holmens Kanal 20 1060 København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20, 1060 København K

I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2714799//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.