Få opslag som dette inden alle andre

Landzone- og byggesagsbehandler til By og Land, Aalborg Kommune

Aalborg Kommune



Landzone- og byggesagsbehandler til By og Land, Aalborg Kommune

Del jobopslag ved at kopiere linket

Det går fortsat stærkt med byggeriet i den tredje største kommune i Danmark, Aalborg Kommune, og derfor søger vi i By og Land, Myndighed og Service, en sagsbehandler med særlige kompetencer inden for landzoneadministration og byggesagsbehandling.

I afdelingen Byggeri og Adresser er der et stort fokus på vores kerneopgave, som er myndighedsbetjeningen af byggeområdet. Vores succeskriterie er at træffe korrekte afgørelser til gavn for borgere og samfund inden for en rimelig sagsbehandlingstid samtidig med, at borgere og virksomheder har en oplevelse af, at de bliver mødt af en kompetent og professionel myndighed.

I vores afdeling er vi i alt 45 medarbejdere fordelt på fem teams; Administration og Adresser, Bolig, Erhverv, Land og By. Hvert team har et fagligt eller et geografisk ansvarsområde. Stillingen er placeret i Team Land i Byggeri og Adresser og er en del af forvaltningsgrenen Myndighed og Service.

Hvert team arbejder som et selvstyrende team, hvor teamet med teamlederen i spidsen refererer til afdelingsleder og forvaltningsgrenchef.

Om stillingen
De primære opgaver omfatter bygge- og landzonesagsbehandling, koordinering af øvrig myndighedsbehandling samt vejledning inden for henholdsvis bygge- og planlov.

Planloven er det primære udgangspunkt for sagsbehandlingen i landzoneteamet. Det er planlovens landzonebestemmelser og de hensyn, der skal varetages med dem, der overordnet ligger til grund for afgørelser i landzonen. I Team Land arbejdes der blandt andet med landzonetilladelser, matrikulære sager, enfamiliehuse, landbrugsbyggeri, erhvervsbyggeri samt dispensationer efter naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer. Ansøgningen om byggetilladelse behandles også af sagsbehandleren i landzonesagen.

Som vores nye medarbejder skal du bidrage med en borgervenlig og professionel sagsbehandling, hvor du bliver ansvarlig for dine byggesager fra start til slut. Det er afgørende, at du har lyst og kompetencer til at vejlede ansøgere med mange forskellige baggrunde, så de står tilbage med en god oplevelse i mødet med bygningsmyndigheden.

Du skal desuden evne at se konkrete projekter i en større sammenhæng herunder vurdere det ansøgte i forhold til indpasning i landskabet og det eventuelt omkringliggende bebyggede miljø.

Du vil blive en del af et selvkørende og sammentømret team med højt tempo og stor faglighed bestående af både ingeniører, arkitekter, byggekoordinatorer og landinspektører. Landzoneteamet består af 8 medarbejdere.

Vi søger dig, der:

  • har en relevant uddannelse som arkitekt, ingeniør, landinspektør, bygningskonstruktør eller lignende
  • har erfaring eller interesse med planlovens landzonebestemmelser og bygningsreglementet samt evner at jonglere med kompleks lovgivning og mange hensyn.
  • interesse for at arbejde med byggeri i det åbne land og landsbyerne
  • har kendskab til og interesse for den særlige rolle, man har som medarbejder i en myndighed, herunder god embedsmandsskik
  • er stærk i den mundtlige dialog og skriftlige formidling, herunder at kunne indgå i en konstruktiv dialog om projekter
  • har fokus på muligheder frem for begrænsninger – det er en succes, når ting kan lykkes inden for lovgivningens rammer
  • har mod til at træffe beslutninger og lyst til at arbejde med udviklingen af afdelingen
  • har masser af godt humør og lyst til at bidrage til den gode stemning i afdelingen.

Vi tilbyder:

  • en dynamisk og travl arbejdsplads med mange forskellige opgaver
  • et spændende og afvekslende job med mulighed for i høj grad at planlægge eget arbejde
  • et projektorienteret arbejdsmiljø, der hver dag byder på nye udfordringer, men også indeholder rutineopgaver
  • et opgave- og procesrelateret arbejde, der fordrer en fleksibel tilgang
  • gode kollegaer, der sætter både faglighed i opgaveløsningen og et godt arbejdsklima højt
  • kantineordning
  • styrke- og motionsfaciliteter
  • central beliggenhed ud til Limfjorden
  • kolleger med høj faglighed og dynamisk metode tilgang.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen med ansættelse fra den 1. april 2025 eller efter aftale. Der er flekstidsordning. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Læs mere om Myndighed og Service
http://www.aalborg.dk/om-kommunen/organisation/blf

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at kontakte os, hvis der er behov for yderligere uddybning af arbejdsområdet, opgaverne og stillingens indhold i øvrigt.
Du kan kontakte teamleder Nicolaj Svendsen på tlf. 2520 2026 eller myndighedschef for Byggeri og Adresser, Mette Hesthaven på tlf. 2520 2215.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 29. januar 2025. Samtaler afholdes den 10. februar 2025. Du vil blive præsenteret for en mindre case, som skal løses i forbindelse med ansættelsessamtalen.

Ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning". Ansøgningen vedhæftes bilag i begrænset omfang (CV og eksamensbevis).

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Bemærk
Ansøgningsfrist
29.01.2025

Kontaktperson
Nicolaj Kragh Svendsen +4599312026

Stillingskategori
Administration og akademisk arbejde

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2714973//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.