Få opslag som dette inden alle andre

IT-kyndig klinisk akademiker

Region Hovedstaden



Er du struktureret og har fokus på samarbejde og brug af data? Kunne du tænke dig at arbejde i en stor afdeling for klinisk biokemi og få medansvar for flow af prøver fra modtagelse til færdiganalysering? Og kunne du tænke dig at tage medansvar for validering af nye analyser, kontakten til leverandører og optimering af arbejdsprocesser i samarbejde med overbioanalytikere, specialister, læger og kliniske akademikere? Hvis ja, så er det måske lige dig at blive vores nye kemiker/ingeniør/kliniske akademiker.
Om Afdeling for Klinisk Biokemi

Klinisk biokemi er en central del af ethvert patientforløb, og Klinisk Biokemisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital, analyserer prøver fra hospitalets afdelinger, psykiatri samt fra praksis. Vi forventer at have en produktion omkring 15 mill. analysesvar i 2024. Afdelingen er DANAK akkrediteret efter standard 15.189, og vi lægger vægt på en struktureret og evidensbaseret opgaveløsning med fokus på høj kvalitet.

Afdelingen har ca. 210 ansatte, herunder 3 speciallæger, 1 professor, 4 yngre læger samt - med dig - 7 kemikere/biokemikere/ingeniører. Vi har en række laboratoriefaciliteter til almen biokemi, hæmatologi, molekylærbiologi, hormonmålinger samt et LC-MS/MS laboratorium.

Vi er en afdeling fordelt på 2 matrikler (Hvidovre og Amager). Dit arbejdssted vil være på Hvidovre Hospital men der kan forekomme arbejdsdage på Amager Hospital. Du finder yderligere information om afdelingen på hjemmesiden

klinisk-biokemisk-afdeling-AHH eller på Instagram: blodogbiokemi_AHH

Om stillingen

Arbejdet som klinisk akademiker indebærer, at du i samarbejde med områdets anden kliniske akademiker, bioanalytikerspecialister, overbioanalytikere samt ansvarlige speciallæger har ansvaret for det præanalytiske område samt de biokemiske analyser. Det præanalytiske område er et vigtigt område i afdelingen, og prøvemodtagelsen er indgangen for alle prøver til afdelingen. Det er vigtigt for os at dette område ikke er en flaskehals, og at der er et samspil mellem området og afdelingens analyseudstyr.

Du vil blive ansvarlig for, og oplært i, flere af afdelingen middleware systemer og samspillet mellem dem og regionens laboratorieinformationssystem, Labka.

Du skal medvirke til at styrke samarbejdet mellem vores biokemi-sektion, der håndterer alle de mest anvendte analyser så som elektrolytter, hormoner og inflammationsmarkører samt vores præanalysesektion, der er ansvarlig for modtagelse og forbehandling af alle prøver.

Vi ønsker, i samarbejde med vores leverandører, at have fokus på grønne initiativer så som vand- og strømforbrug samt rationelt brug af reagenser og andre kemikalier. Du vil varetage en del af kontakten til vores leverandører mhp. dette.

Du vil få indflydelse på planlægning af dit eget arbejde, og vi lægger vægt på selvstændighed, engagement og tværfagligt samarbejde. Der vil som regel være tid til fordybelse, så opgaverne bliver løst ud fra et fagligt, underbygget grundlag. Vi har patienten og de hurtige patientforløb i fokus, så du skal kunne agere hurtigt ved akutte problemstillinger med indflydelse på svartid eller kvalitet.

Du skal indgå i et tæt samarbejde med afdelingens øvrige akademikere, f.eks. læger og kliniske akademikere, især om opsætning af nye analyser, kvalitetssikring, forskningsprojekter og som støtte for afdelingens daglige drift.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Er ingeniør, cand.scient. eller har anden relevant akademisk uddannelse. En uddannelse med baggrund i kemi er nødvendig
  • Forstår at dokumentation og velbeskrevne arbejdsgange er nødvendige i et akkrediteret sygehuslaboratorium
  • Har indsigt i databearbejdelse, statistiske metoder og overvågning af datastrømme
  • Er initiativrig, systematisk og ansvarsbevidst, god til at samarbejde, men også til at arbejde selvstændigt
  • Er optimistisk og imødekommende med gode pædagogiske evner

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Lise Bathum, tlf. 4013 6709, e-mail [email protected] eller kemiker, Christina Munch Jensen, tlf. 2487 6539, e-mail [email protected]

Jobstart 1.marts eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 12.januar, 2025.

Ansøgning sendes elektronisk via hr-manager

Afdeling:

Lokation: Hvidovre Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2715018//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.