Dansk og billedkunst på mellemtrinnet på Frederiksborg Byskole
Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist d. 30. december 2024
Frederiksborg Byskole søger en lærer til dansk og billedkunst på mellemtrinnet.
Brænder du for at samarbejde om planlægningen, undervisning, og i det hele taget for at få børn til at trives og lære, så har vi den rette stilling til dig.
Lidt om os og skolen
Frederiksborg Byskole er en velfungerende skole med interesserede og ressourcestærke elever og forældre. Vi har cirka 750 elever fordelt på tre-fem spor. I udskolingen er der to ekstra talentidrætsspor. Skolen ligger naturskønt op til skoven og alligevel meget centralt – få minutters gang fra Hillerød Station.
Vi er en stor, dygtig og engageret personalegruppe, der vægter høj faglighed, kollegial sparring og hygge. Personalegruppen består af cirka 70 lærere og pædagoger. Lærerne på skolen underviser fortrinsvis i deres linjefag, og er organiseret i klasse- og årgangsteam.
Vi er certificeret som UNICEF-rettighedsskole, for bl.a. at højne elevernes trivsel og deres bevidsthed om egne og andres rettigheder.
Frederiksborg Byskole er uddannelsesskole, hvilket vil sige, at vi en dag om ugen har studerende fra læreruddannelsen i Hillerød.
På Frederiksborg Byskole vægter vi fællesskabet højt. Både på tværs af hele skolen, årgangene og de enkelte klasser. Det opleves gennem vores mange fælles aktiviteter på tværs af skolen, venskabsklasser, lejrskoler og stort forbyggende trivselsarbejde i klasserne.
Den lærer vi søger
- er læreruddannet med linjefag i dansk og billedkunst
- er fagligt kompetent og vægter elevers læring og trivsel højt
- har et ressourceorienteret børnesyn
- er engageret, initiativrig og ansvarsbevidst
- har gode relationskompetencer, både i forhold til elever, forældre og kolleger
- er nysgerrig og reflekterende i forhold til at udvikle egen praksis og har en positiv tilgang til arbejdet, elever, forældre og kolleger
- har lyst til at have en klasselærerfunktion, enten delt eller alene
I Hillerød Kommunes skolevæsen arbejder vi på børneområdet ud fra Hillerød Kommunes Skolepolitik, strategier og handleplaner, som indeholder vores sammenhængende børne- og ungepolitik, de politisk fastsatte indikatorer samt procedurer for at sikre tidlig indsats og sammenhæng i børns liv.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Stillingen er fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. februar 2025.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest og reference. Referencen bedes oplyst ved samtalen.
Frist
Send os din ansøgning snarest muligt og senest mandag den 30. december 2024 kl. 8.00.
Ansøgningen skal fremsendes online
Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis.
Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.
Ansøgningsfrist
30. december 2024
Tiltrædelse
1. februar 2025
Kontakt
-
Arbejdssted
Frederiksborg Byskole
Ansættelsesforhold
37 timer
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: