Pædagog søges til udvikling af klubtilbud på Stubbekøbing Skole
Guldborgsund Kommune
Stubbekøbing Skole, en del af Landsbyordningen Stubbekøbing, søger en engageret pædagog, der brænder for at understøtte og udvikle fællesskaber i både skole og SFO, hvor alle børn oplever sig som et aktiv i fællesskabet.
Vi søger en pædagog, der brænder for både fritidspædagogik og skole, og som er nysgerrig i sin tilgang til børn og unge, og tror på, at de gør det bedste, de kan.
Klubtilbuddet er en del af SFO’en og i sin spæde start:
- Du vil spille en nøglerolle i udviklingen af et klubtilbud for elever fra 3. til 6. klasse i samarbejde med børnene og kolleger.
- Du kan være med til at understøtte og udvikle samarbejdet med lokalområdets kultur- og fritidsliv.
- Vi lægger stor vægt på inddragelse af børnene i etableringen og i dagligdagen ift. at skabe relevante og gode rammer og indhold i klubtilbuddet for dem.
- Vi søger særligt en profil, der kan understøtte udeliv, fysiske aktiviteter ude og inde, og som er god til at få ideer sammen med børnene og prøve dem af.
I skolen vil du være en del af et klasseteam:
- Hvor vi ønsker at udvikle læringsmiljøer med inspiration fra nest-pædagogik.
- Hvor vi arbejder med co-teaching.
- Hvor vi arbejder med praksisfaglighed
Hvis du er passioneret omkring pædagogik og ønsker at gøre en forskel i børns liv, så er denne stilling noget for dig!
Vi tilbyder en udviklingsorienteret skole og SFO, hvor vi arbejder ud fra professionelle læringsfællesskaber. Du vil indgå i vores SFO-team og team 1 fra 0.-4. klasse. Der tages afsæt i indsatserne aktionslæring og co-teaching samt udvikling af egen praksis gennem refleksion og videndeling.
Vores skole og SFO ligger i et naturskønt område på Nordøstfalster, og den samlede landsbyordning arbejder med stærk lokal forankring, hvor vi ønsker at integrere områdets rige natur, historie og kultur i vores daglige virke.
Vi er en ambitiøs skole og SFO med knapt 200 dejlige elever og 25 engagerede medarbejdere, der vil tage godt imod dig. Vi har et godt arbejdsmiljø, der er præget af engagement, faglighed og en humoristisk tone.
Flere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte Leder af landsbyordningen, Karina Lykke Lund, på 25 18 23 80, hvis du er blevet interesseret og ønsker at høre mere og måske komme på besøg.
Ansøgningsfrist er senest den 15. januar 2025.
Samtaler afholdes den 21. januar mellem kl. 16 og 18.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer og med ansættelse pr. 1. marts 2025 eller hurtigst muligt.
Afdeling: Stubbekøbing Skole
Ansøgningsfrist: 15 January 2025
Placering: Rosenvængets Allé 14, 4850, Stubbekøbing
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: