Hjælpemiddelsagsbehandler i Sorø Kommune
Sorø Kommune
37 timers stilling i Team Hjælpemidler til besættelse 1. marts eller hurtigst muligt
En af vores dygtige kollegaer har fået andet job, derfor søger vi en ny kollega til Team Hjælpemidler.
Stillingen er forankret i Social Service, som har adresse på Sorø Rådhus.
Vi er i alt 8 sagsbehandlende terapeuter i Team Hjælpemidler med henholdsvis ergo- og fysioterapeutfaglig baggrund og vi varetager sagsbehandlingen af ansøgninger vedrørende hjælpemidler, forbrugsgoder, biler og boligindretning for alle aldersgrupper – børn som voksne.
Sorø Kommune arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang. Vi lægger vægt på at udvikle vores samarbejde på tværs af fagcentre, så indsatsen for den enkelte borger bliver sammenhængende og helhedsorienteret.
Sorø Kommune har eget hjælpemiddeldepot, og der er et tæt samarbejde mellem depotteknikere og sagsbehandlere.
Nøgleopgaver i stillingen:
Rådgivning/vejledning og sagsbehandling vedrørende bl.a.:
- Genbrugshjælpemidler
- Kropsbårne hjælpemidler
- Handicapbiler
- Hjælpemidler til børn
- Forbrugsgoder
- Boligindretning
Der vil efter introduktionsperioden blive mulighed for at være med til at vælge hvilke specialer du får ansvaret for.
Faglige og personlige kompetencer:
- Uddannet ergo- eller fysioterapeut, gerne med erfaring fra hjælpemiddelområdet
- Trives med tværfagligt samarbejde
- Kan håndtere komplicerede samtaleforløb med respekt og lydhørhed for andre
- Kan bevare begge fødder godt placeret på jorden trods en travl hverdag
- Kan reflektere over egen og andres praksis med henblik på såvel personlig udvikling, som faglig udvikling i teamet
- Har kendskab til lovgivningen på området
- Har gode kommunikative evner, både i tale og skrift
- Behersker IT på brugerniveau
- Kørekort til bil
Vi tilbyder:
- En spændende stilling på 37 timer pr. uge, hvor du er med til at bestemme dit arbejdsområde
- God introduktion
- Fagligt dygtige og engagerede kollegaer
- Ledelse der vægter dialog, medinddragelse og tillid højt
- Spændende og udfordrende arbejdsopgaver
- Mulighed for selvtilrettelæggelse og fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde, under hensyntagen til den fælles opgaveløsning i teamet
- Faglig sparring og kollegialt sammenhold
- Supervision
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn forhandles med afsæt i gældende overenskomst og afklares med forhandlingsberettigede organisation.
Der skal på forlangende kunne fremvises gyldigt kørekort og straffeattest.
Ønske om yderligere oplysninger vedr. stillingen fås ved henvendelse til Tillidsrepræsentant Sarah Hansen eller Leder af Social Service Hanne Hansen.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. januar 2025.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse. Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Afdeling: Visitation og Hjælpemidler
Ansøgningsfrist: 17 January 2025
Placering: Sorø Rådhusvej 8
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: