Sundhedsfaglig medarbejder til dagcentrene
Haderslev Kommune
Dagcentrene i Haderslev Kommune søger en sundhedsfaglig medarbejder pr. 1. marts 2025.
Vi søger en kollega:
• der er nysgerrig og tænker kreativt i forhold til opgaveløsning
• der er rummelig og tålmodig overfor sine medmennesker
• der i sit arbejde vægter faglighed og udvikling højt
• der er mødestabil
• der har hang til humor og har en uhøjtidelig personlighed.
Vi kan tilbyde:
• engagerede kollegaer
• en god arbejdsplads med afvekslende og meningsfuldt arbejde
• et tværfagligt arbejdsmiljø med tæt kollegialt samarbejde og sparring
• et arbejdsmiljø, der bygger på åbenhed og tillid til hinanden
• god introduktion og individuel oplæring
• mulighed for personlig og faglig udvikling
• Sundhedsordning.
Dagcentrenes målgruppe er borgere, som har et ønske om:
• et aktiverende og forbyggende aktivitetstilbud, som kan bidrage til at vedligeholde og/el opretholde et funktionsniveau
• hjælp, hvor hverdagen ikke fungerer i eget hjem uden tilbud om ophold i dagcenter
• hjælp til at forebygge social isolation, og skabe relationer til ligestillede
• et ophold i dagcenter for at aflaste ægtefælle eller familie
• at blive længst muligt i eget hjem.
Vores arbejde tager afsæt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, hvor vi særligt er optaget af at samle på stjernestunder og meningsfulde aktiviteter ud fra det levede liv.
Du skal sammen med dine kolleger bl.a. arbejde med at:
• planlægge og udføre aktiviteter, der styrker borgerne fysisk, psykisk og socialt
• støtte borgerne i at udnytte/bevare deres ressourcer
• introduktion og daglig vejledning af praktikanter og SSA-elever
• samarbejde tværfagligt med terapeuter, hjemmeplejen og andre relevante samarbejdspartnere
• dokumentere via IT
• hjemmebesøg og løbende tæt samarbejde med pårørende.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer, som er fordelt med 30 timer i dagcenterregi, med mulighed for op til 7 timer i en anden afdeling i Senior og rehabilitering. Angiv venligst i ansøgningen hvor mange timer der søges.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.
Yderligere oplysninger
Få mere at vide om stillingen hos teamleder Caroline Mogensen på telefon 22 32 71 31.
Træffes bedst mellem kl. 9 og 15 på hverdage efter den 1. januar 2025.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 22. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 28. januar 2025.
Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.
Afdeling: DagcenterteamAnsøgningsfrist: 22 January 2025Placering: Julius Nielsens Vej, 33, 6500, Vojens, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: