Standardiseringskonsulent inden for sundheds- og life science-sektoren – barselsvikariat
Dansk Standard
Vil du være med til at fremme udviklingen af fremtidens markedskrav gennem standardisering, og er du interesseret i at øge kvaliteten inden for sundhedsområdet?
Dansk Standard udvikler standarder, der understøtter kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed til gavn for danske virksomheder og det danske samfund gennem nationalt, europæisk og internationalt standardiseringsarbejde. Behovet for standarder vokser, og også inden for life science-området opleves en stigende efterspørgsel efter værktøjer, der kan skabe fundamentet for en teknologisk og bæredygtig udvikling.
Vi søger en ny kollega, som vil facilitere standardiseringsudvalg på sundhedsområdet og bidrage til udvikling af nye standardiseringsområder i samarbejde med det øvrige sundhedsteam. Jobbet er et barselsvikariat på foreløbig 1 år.
Om jobbet
Som standardiseringskonsulent får du ansvaret for at udvikle og facilitere standardiseringsudvalg og netværk inden for sundhedsområdet. Du skal sørge for, at arbejdet i udvalgene går fremad, og du skal støtte og vejlede medlemmerne i at få mest muligt ud af deres deltagelse, så vi inkluderer danske synspunkter og sikrer dansk indflydelse på fx krav til produktsikkerhed på det europæiske marked. Du forventes ikke at være ekspert i standarder. Vi sørger for, at du løbende får opbygget relevant standardiseringsfaglig viden.
Dine ansvarsområder vil være:
- udvikling og facilitering af standardiseringsudvalg inden for bl.a. hjælpemidler, hospitals- og plejesenge, tryksårsforebyggende madrasser, anæstesiudstyr og redningsudstyr
- standardiseringsfaglig vejledning af kunder og interessenter
- udvikling af sundhedsområdet i samarbejde med det øvrige team – herunder opdyrkning af nye standardiseringsemner og løbende formidling om standardiseringsarbejdet.
Om dig
Du har en sundhedsfaglig baggrund – gerne både praktisk og akademisk – og har måske også viden om og erfaring fra medicoindustrien og/eller hjælpemiddelområdet. Du er fx sygeplejerske/sygeplejer, ergoterapeut eller fysioterapeut med en akademisk overbygning som sundhedsfaglig kandidat el.lign. Erfaring inden for mødeledelse og projektledelse vil komme dig til gode.
Samarbejde med mange forskellige aktører er en vigtig del af jobbet, da standarder udvikles i samspil med bl.a. myndigheder og interesseorganisationer, og da de danske standardiseringsudvalg er sammensat af en bred vifte af danske interessenter, herunder små og store virksomheder, som kan have forskellige fokusområder og ønsker.
Du er god til at håndtere mange opgaver, er handlingsorienteret og kan facilitere gode processer, hvor du skal navigere mellem flere interesser. Du har en forretningsorienteret indstilling og fokus på at tilgodese kundernes behov med professionel vejledning og service, og du er god til at tage initiativer, kan være styrende og sikre fremdrift for kunderne. Vi ser dig som en selvstændig, engageret, samarbejdende, professionel og initiativrig person, der bidrager til et godt socialt og fagligt miljø på arbejdspladsen.
Om Dansk Standard som arbejdsplads
Dansk Standard er en engageret, uformel og højtspecialiseret arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for personlig udvikling, ansvar og indflydelse. Hos os kan du balancere et spændende job med familie- og fritidsliv. Vi er 200 medarbejdere med mange forskellige fagligheder, og vi bor i Portland Towers centralt i Nordhavn. I vores kultur vægtes samarbejde, tillidsforhold og ansvarsfrihed højt. Vi sætter rammerne for sociale fællesskaber med kunst- og kulturforening, sportsforening, kajakker nede på molen og meget andet.
Er du interesseret?
Så send os din ansøgning og dit CV via linket hurtigst muligt og senest den 15. januar 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingschef Maibritt Agger på [email protected] eller 23 80 70 38.
Afdeling: 18 STA - El, Sundhed & Forbruger
Ansøgningsfrist: 15 January 2025
Placering: Göteborg Plads 1, 2150, Nordhavn
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: