Få opslag som dette inden alle andre

Administrative medarbejdere søges til Enhed for Praksisadministration i Center for Sundhed

Region Hovedstaden



Administrativ medarbejder søges til afregningsteamet i Center for Sundhed
Har du lyst til at arbejde med afregning, der bidrager til korrekt anvendelse af offentlige midler i praksissektoren? Og kan du se dig selv være med til at gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre? Synes du det kunne være spændende at være en del af en af Danmarks største offentlige arbejdspladser? – og kunne du tænke dig en hverdag med spændende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede og hjælpsomme kolleger?

Så kan du være den rigtige kandidat til en stilling i afregningsteamet i Enhed for Praksisadministrationen i Center for Sundhed i Region Hovedstaden.

Om jobbet
Hos os vil du få et job i et spændende og fagligt miljø med engagerede kolleger, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i forhold til drift og udvikling af praksissektoren i Region Hovedstaden.

Stillingen er forankret i enhedens afregningsteam. I afregningsteamet er vores opgave, at alment praktiserende læger, speciallæger, fodterapeuter, psykologer og fysioterapeuter mv. i Region Hovedstaden får udbetalt, hvad de er berettiget til, når vi som borgere benytter regionens sundhedstilbud.

Hver måned indsender de alment praktiserende læger, speciallæger, fodterapeuter, psykologer og fysioterapeuter, mv. deres regninger til afregningsteamet. Vi benytter et IT-system, der hedder LUNA. LUNA hjælper os med at validere regningerne og din opgave bliver, at gennemgå den afregning de indsender med hjælp fra LUNA. Du vil blive lært op i brugen af de it-systemer vi bruger til du føler dig tryg med opgaverne.

I afregningsteamet varetager vi desuden sagsbehandling ifm. udbetaling af offentligt tilskud til høreapparatsbehandling, sagsbehandling ift. udbetaling af sygesikringstilskud til tandlægebehandling i andet EU/EØS-land samt sagsbehandling ift. tilskud ved brug af tolk.

Om dig
Vigtigst er det, at du har en systematisk tilgang til opgaveløsningen, og at du har lyst til at arbejde med yderne og overenskomsterne i praksissektoren. Du vil få grundig oplæring og indføring i området. Vi vægter sparring og samarbejde højt, så der vil være rig mulighed for input og hjælp fra erfarne kollegaer.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har relevant administrativ uddannelse, evt. professionsbachelor
  • Har flair for at lære nye IT-systemer
  • Har forståelse for at arbejde indenfor et lovområde der kan være kompleks
  • Er serviceminded
  • Er nysgerrig
  • Kan arbejde selvstændigt og proaktivt
  • Ønsker at bidrage til det kollegiale fællesskab i en enhed, hvor der er et stort fokus på trivsel og socialt samvær

Vi tilbyder
Du bliver en del af en ny sammenlagt enhed med 42 medarbejdere. Enheden varetager et bredt opgavefelt, herunder sekretariatsbetjening af overenskomstnedsatte samarbejdsudvalg på praksisområdet, afregning til yderne, som arbejder under overenskomst med regionen (praktiserende læger, psykologer, speciallæger, fodterapeuter, kiropraktorer, fysioterapeuter og tandlæger), implementering og drift af overenskomstaftaler på praksisområdet samt mange andre spændende opgaver på praksisområdet.

En hverdag hos os er kendetegnet ved spændende og lærerige arbejdsopgaver i en organisation med engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi vægter det sociale aspekt højt, og der er i afdelingen en bred alderssammensætning og forskellige faglige profiler. Dette er medvirkende til, at der er en høj trivsel.

Vi prioriterer at skabe gode rammer for både personlig og faglig udvikling.

Der er et stort fokus på at skabe en god balance mellem arbejdsliv og privatliv og mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af hjemmearbejde.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef Kim Allan Jensen på telefon 2183 9001.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg efter dine kvalifikationer.
Stillingen er på fuld tid 37 t. ugentligt og med opstart den 1. marts 2025 eller efter aftale.

Ansættelsesstedet er Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

Ansøgningsprocedure
Ansøgning og CV skal være os i hænde senest den 20. januar 2025.

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 24. januar 2025.

Afdeling: Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Lokation: Koncerncentre

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2716953//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.