Lønspecialist - Søborg
CFD
Lønspecialist
Har du styr på detaljerne? Sætter du en ære i at levere høj faglighed og god service? Så er det dig, vi skal bruge til vores administration i CFD.
En af vores nuværende lønspecialister har fået nye udfordringer internt i CFD, og vi søger derfor en ny kollega til at indgå i vores team.
Om CFD
Vi er en registreret socialøkonomisk virksomhed, der drives som en non-profit fond med et socialt formål. Virksomheden beskæftiger omkring 500 medarbejdere og har adresser rundt om i landet.
CFD’s mission er at levere tilbud indenfor det specialiserede socialområde til primært voksne. Målgruppen er mennesker, der er døve, har høretab eller et kombineret syns-og høretab som oftest i kombination med andre funktionsnedsættelser.
Vores fællessprog i CFD er tegnsprog, og hvis du ikke mestrer dette, skal du være indstillet på at lære og bruge tegnsprog. Du vil lære tegnsprog på CFD’s tegnsprogsuddannelse.
Vores administration holder til i Søborg. Her arbejder ni dedikerede kollegaer, hvoraf lønkontoret lige nu består af to personer.
Opgaverne
- Lønhåndtering for funktionærer og timelønnede.
- Administration i forbindelse med opstart, ændring og afskedigelse af medarbejder.
- Support og rådgivning til medarbejdere og ledere.
- Refusioner.
- Behandling af overenskomster.
- Ad hoc-opgaver.
Vi benytter SilkeborgData til håndtering af løn.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er et let omgængeligt menneske med en god portion humor.
Du har en relevant administrativ uddannelse og har erfaring med administrativt arbejde. Du skal trives i en hverdag, hvor service over for kollegaer er i højsædet, og hvor en planlagt arbejdsdag kan tage en ny drejning grundet uforudsete opgaver.
Du må meget gerne have erfaring med at arbejde med overenskomster samt erfaring med SilkeborgData, dog er dette ikke et krav.
Vi tilbyder
- En uformel arbejdsplads hvor det er muligt at tænke med og præge udviklingen.
- Gode fysiske arbejdsforhold, hvor samarbejde og trivsel er i fokus.
- Støtte i dit introforløb, så du fra starten får et godt kendskab til stedet og opgaverne.
- Gode kollegaer.
- Flexible arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.
Stillingen er 32-37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem CFD og HK. Overenskomsten følger i hovedtræk overenskomst mellem HK og KL.
Opstart hurtigst muligt eller senest 1. marts 2025.
Mere information og ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere, kan du kontakte Jacob Rex Pedersen på 2243 3351 eller på mail [email protected].
Send din ansøgning med cv og andre relevante papirer til Jacob Rex Pedersen senest fredag den 17. januar 2025.
Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: