Koordinerende medarbejder til KILE
Køge Kommune
Koordinerende medarbejder til KILE
(Kriminalpræventiv Indsats Løsladelser & Exit)
Har du erfaring med at arbejde med udsatte og kriminalitetstruede unge voksne og er du klar til at spille en central rolle i at forebygge kriminalitet og støtte udsatte unge på vej mod en bedre fremtid? Så er det måske dig, vi søger. Vores kriminalpræventive enhed, KILE, søger en koordinerende medarbejder (32-34 timer).
Hvem er vi?
Køge Kommunes kommunale ungeindsats er forankret i Afdelingen for Arbejdsmarked og Borgerservice i Velfærdsforvaltningen. I ungeindsatsen varetages:
- Beskæftigelsesindsats for unge op til 29 år (Ungecentret).
- Uddannelsesvejledning for unge op til 25 år og i grundskolen (UUV).
- Drift af Køge Kommunes Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU-Køge).
KILE er en del af Ungecentret, og du vil blive en del af sagsbehandlerteamet, som består af 8 engagerede socialfaglige kollegaer, hvoraf 2 arbejder specifikt i KILE-regi. Den nye stilling er mere koordinerende og strategisk i sin funktion sammenlignet med teamets andre roller, der er mere borgernære. Udover at være en del af et sagsbehandlerteam samarbejder KILE med kommunale og eksterne partnere som SSP, politiet og Kriminalforsorgen. Vores kerneopgave er at styrke borgernes livskvalitet, forebygge og reducere kriminalitet samt støtte dem i afklaring mod uddannelse og arbejdsmarkedet.
Om stillingen
Som koordinerende medarbejder i KILE vil du få en central rolle med ansvar for at sikre sammenhæng og overblik i indsatsen. Din opgave vil blandt andet være at skabe struktur, indsamle data og støtte teamet i deres arbejde med borgerne. Du vil også spille en vigtig rolle i udvikling og implementering af nye forebyggende initiativer.
Stillingen indebærer blandt andet
Koordinerende opgaver: Ansvar for teammøder, deltagelse i styregrupper og netværk, løsladelseskoordination og Exit-programmer.
Data og dokumentation: Indsamling og rapportering af statistik samt bidrag til evaluering af indsatsen.
Samarbejde og udvikling: Deltagelse i tværfaglige møder og udvikling af en forebyggende indsats i 2025.
Dine opgaver
- Facilitere teammøder i KILE-regi.
- Deltage i følgegrupper og styregrupper
- Støtte op om opgaven med at koordinere løsladelser og Exit-programmer.
- Udarbejde og rapportere data og statistik.
- Deltage i tværfaglige møder.
- Bidrage til bekymringssamtaler og andre kriminalpræventive aktiviteter.
Hvem er du?
- Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:
- En socialfaglig uddannelse eller tilsvarende.
- Erfaring med udsatte og kriminalitetstruede borgere, gerne fra kriminalitetsforebyggende indsatser.
- Stærke koordinerings- og kommunikationsevner.
- Evnen til at arbejde med motivation og håndtere modstand.
- Tydelig grænsesætning og en professionel tilgang.
- Erfaring med komplekse problemstillinger, herunder misbrug og psykiatriske udfordringer.
- Evnen til at arbejde selvstændigt og samtidig bidrage til større arbejdsfællesskaber.
- Gyldigt kørekort og mulighed for sikkerhedsgodkendelse.
Vi tilbyder
- Et udfordrende og meningsfuldt job, hvor du gør en forskel.
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og fokus på faglig sparring.
- En fleksibel hverdag med mulighed for flextid og hjemmearbejde.
- En arbejdsplads, hvor der er plads til nytænkning og initiativer.
Arbejdstiden er som udgangspunkt fordelt
Mandag-onsdag: 8.00-15.15, torsdag: 8.00-18.15 og fredag: 8.00-13.30.
Du skal være indstillet på fleksible arbejdstider, da opgaver uden for almindelig arbejdstid kan forekomme. Vi tilbyder til gengæld mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i din planlægning.
Hvad skal vi?
Vi skal sammen fortsætte de gode resultater med at bringe kriminalitetstruede i arbejde eller uddannelse og understøtte afklaring af arbejdsevne. Vi skal forebygge tilbagefald for de løsladte og udvide vores bekymringssamtalekoncept. Derudover byder 2025 på udarbejdelse af en forebyggende indsats, som du skal være med til at definere, udarbejde og implementere.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår aftales med den forhandlingsberettigede organisation og efter principperne i Ny Løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Stillingen er op til 34 timer inkl. frokostpause og til besættelse pr. 1. marts 2025.
Arbejdssted
Ungecentrum, Ølbycenter 53, 4600 Køge
Vil du vide mere om stillingen?
Du er velkommen til at kontakte Christian Mejdahl Petersen på tlf. 51 15 28 64. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 6. januar 2025 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 3 og 5.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Christian Mejdahl Petersen
afdelingsleder
[email protected]
+45 51 15 28 64
Ansøgningsfrist:
6. januar 2025
kl.: 12:00
Ansættelse:
1. marts 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: