Måske du finder guld for enden af Regnbuen?
Egedal Kommune
Regnbuen er i rivende udvikling og vi vil så gerne have søde pædagoger eller medhjælpere, der sammen med os kan gøre Regnbuen til et fantastisk sted at være. Du vil derfor blive en del af et team, der er i gang med at finde frem til de fælles værdier som skal danne grobund for Regnbuen.
Vi søger faste medarbejdere og derudover søger vi hos Bierne i Regnbuen efter en barselsvikar - en fantalastisk og humørfyldt voksen, der kan hjælpe med at skabe dejlige og fantasifulde stunder. Brænder du for vuggestuebørn? Har du let til smil? God til at kramme? Let ved at sætte din fantasi i spil? Tør du synge og lege med vores skønne børn? – Så læs videre.
Om dig:
- Pædagog eller medhjælper (du skal brænde for opgaven)
- Du skal være over 18 år
- Omstillingsparat og fleksibel
- Turde at tage initiativ
- Du finder det vigtigt at arbejde inkluderende, anerkendende og inddragende i tilgangen til børn, forældre og kolleger
- Ser muligheder frem for begrænsninger
- Er god til at lave aktiviteter med børn
- Er med på at arbejde pædagogisk ud fra de 6 læreplanstemaer
Det praktiske:
Vi søger fastansatte + en tidsbegrænset barselsvikar.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer. Ansøgningsfristen er den 27/01 2025. Vi holder løbende samtaler.
Hvis vi har vakt din nysgerrig - og du gerne vil høre mere om vores dejlige børnehus, er du velkommen til at kontakte vores konstituerede daglige leder Katrine Zangenberg på tlf. 21188666. Du er også velkommen til at aftale et besøg.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter principperne i Ny Løn.
Egedal Kommune har områdeledelse, og Regnbuen er en del af område Smørum, som består af 11 institutioner i Smørum og Ledøje.
Afdeling: Børnehuset Regnbuen
Ansøgningsfrist: 27 January 2025
Placering: Råbrovej 16, 2765, Smørum
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: