Traineetandlæge til Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Traineetandlæge til Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune
Er du uddannet tandlæge med god erfaring gerne både fra privat sektor og fra Børne- og Ungdomstandplejen?
Har du interesse og flair for ortodonti?
Vi søger en fuldtidstraineetandlæge til Saxogades tandreguleringsklinik, som kan arbejde selvstændigt og har lyst og engagement til at udvikle dig fagligt inden for ortodontiens verden.
Hvad kan du forvente?
Du vil indgå i behandlerteams på klinikken og være en del af den daglige drift, og hermed også være med til at levere de bedst mulige behandlinger til de Københavnske børn og unge. Du kan forvente en periode med tæt oplæring og løbende sparring med kollegaer på klinikken.
Hvorfor arbejde hos os?
Du kommer til at arbejde i Danmarks største kommunale tandpleje. Tandplejen rummer en bred vifte af faglighed og ekspertise.
Tandreguleringsklinikken i Saxogade er beliggende på Vesterbro og rummer 14 behandlingsenheder. Du får 22 kollegaer herunder specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Du bliver kollega med fem specialtandlæger, hvor høj faglighed, fokus på en bred palette af behandlingstilbud og sparring prioriteres i hverdagen.
Kompetencer
Erfaring som tandlæge fra begge sektorer kan være en fordel, men vigtigst er, at du har lyst til at arbejde med ortodonti og børn og unge.
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret i et miljø med fokus på høj kvalitet, men også høj produktivitet.
Du skal forvente og trives i en arbejdsdag, hvor en vis grad af uforudsigelighed altid vil være til stede. En venlig, imødekommende og anerkendende tilgang til alle patienter er en nødvendighed, og du skal have en evne til at indgå i konstruktiv dialog med både patienter, forældre og kollegaer. Du er ambitiøs, og har lyst til at udvikle dig fagligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for tandlæger samt aftalen om lokal løndannelse. Når du arbejder i Børne- og Ungdomstandplejen, vil din arbejdstid sædvanligvis alle dage være i tidsrummet kl. 08-15.00. Der vil være dage med arbejdstid til kl. 17.00. Ud over fem ugers ferie og fem ferie/fridage holder tandplejen lukket yderligere 20 dage om året. Traineestillingen er en tidsbegrænset stilling på 1½ år. Vi ønsker, at du kan starte den 1. marts 2025 eller snarest muligt. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Ring til overtandlæge Majken Munkgaard Kailow på 26 73 87 73, hvis du har spørgsmål eller bare vil høre mere om stillingen. Er du nysgerrig på at vide mere om Børne- og Ungdomstandplejen i København, så besøg vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om Tandplejens tilbud til byens børn og unge og vores interne organisering.
I din ansøgning skal du give dit bud på, hvorfor du er den rette til at være den nye traineetandlæge på klinikken i Saxogade.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis og evt. dokumentation.
Søg via linket senest mandag den 13. januar 2025
Vi forventer at holde samtaler mandag den 20. januar.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: