Ressourcepædagog med blik for børnenes adgang til børnefællesskaber søges til Børnehusene Humlebæk
Fredensborg Kommune
Vi søger en pædagoguddannet og fagligt stærk ressourcepædagog til indsatser omkring børnegrupper i vores 5 børnehuse. Du skal bidrage til at løfte der, hvor der i en kortere eller længere periode er brug for en ekstra voksen tæt på børnene med fokus på børnenes trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder. Du skal i tæt samarbejde med de pædagogiske kolleger bidrage til udviklingen af læringsmiljøet.
Arbejder du målrettet, struktureret og omsorgsfuldt med afsæt i børnenes perspektiver og zone for nærmeste udvikling? Kan du bidrage til at fastholde trygge og tydelige lege- og læringsmiljøer og kollegiale aftaler, indtil rammen skal ændres igen (og igen) for at tilpasses børnenes behov?
Så vil vi gerne invitere dig til at blive en del af vores AKT-team sammen med en AKT-leder, en sprogvejleder og to pædagogiske vejledere. Du får faglig sparring i teamet ved behov.
Vi søger en ressourcepædagog med:
• Erfaring fra alment dagtilbud 0-6 år.
• Faglige ambitioner og mod på at gå forrest i den pædagogiske praksis.
• Specialpædagogisk erfaring eller interesse.
• Viden om og kendskab til specialpædagogiske værktøjer.
• Fokus på både det enkelte barn, børnegruppen og børnefællesskaber for alle børn.
• Interesse for tværfagligt samarbejde.
• Fleksibilitet i det daglige samarbejde og tilrettelæggelsen af hverdagen.
Vi tilbyder dig:
• 37 timers arbejdsuge, typisk i tidsrummet kl. 8-16.
• Fagligt dygtige kolleger på en arbejdsplads med en fælles faglig linje.
• Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
• Tæt kollegialt samarbejde, bl.a. omkring målsætningsskemaer og sampraksis.
• Mentorordning og sparring i opstarten.
• Gode muligheder for efter- og videreuddannelse på diplomniveau.
Børnehusene Humlebæk
Stærke børnefællesskaber står allerforrest i områdeinstitutionens årsplan. Vores fælles fokusområder i 2025 er:
• Den trygge overgang fra børnehavebarn til skolebarn.
• Måltidspædagogik med fokus på madmod og stærke børnefællesskaber.
• Videreudvikling af vores naturværksted GRO med fokus på leg og læring i naturen.
• Legemiljøer ude og inde gennem et nyt udviklingsprojekt finansieret af BUPL’ s Udviklingspulje.
• Erfaringer fra vores deltagelse i forskningsprojektet Verdensomsorg i 2023-24 i samarbejde med Aarhus Universitet og Børnehusene Kokkedal.
• Et godt arbejdsmiljø, der fremmer trivsel, arbejdsglæde og faglighed.
For at høre mere om stillingen kontakt AKT-leder Pernille Engel på [email protected] eller tlf. 61120385. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist den 16. januar.
Vi holder ansættelsessamtaler den 21 januar 2025.
Børnehusene Humlebæk ønsker at fremme børnenes mulighed for mangfoldige identifikationsmuligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset køn, seksualitet, alder, etnicitet og religion.
Ansøg
Frist:
16. januar 2025
Kontaktperson:
Pernille Engel
Tiltrædelse:
1. februar 2025
Arbejdssted:
Børnehusene Humlebæk
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: