Antagelse af beneficerede advokater ved Retten i Sønderborg med tilhørende afdelingskontorer og Vestre Landsrets bitingsted
Domstolsstyrelsen
Antagelse af beneficerede advokater ved Retten i Sønderborg med tilhørende afdelingskontorer og Vestre Landsrets bitingsted
Antagelse af beneficerede advokater ved Retten i Sønderborg med tilhørende afdelingskontorer og Vestre Landsrets bitingsted
Retten i Sønderborg vil antage to advokater til at udføre sager for parter, der har fri proces, eller parter der i øvrigt beskikkes en advokat efter reglerne i retsplejeloven, og til beskikkelse som offentlig forsvarer ved Retten i Sønderborg samt ved Vestre Landsret for så vidt angår sager, der behandles ved landsretten, og som i 1. instans har været behandlet ved eller er henvist fra Retten i Sønderborg.
Retten i Sønderborg har afdelingskontorer i Tønder og Haderslev, hvor udvalgte møder i straffesager behandles.
Antagelsen som beneficeret advokat er personlig, således at den antagne har pligt til at møde personligt i de tildelte sager.
Der tilkommer ikke en beneficeret advokat godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden for byretskredsen, jf. retsplejelovens § 333, stk. 1, 2. pkt., og § 741, stk. 1, 2. pkt.
Antagelse som beneficeret advokat vil ske med udgangspunkt i Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9418 af 30. juni 2020, som ændret ved cirkulæreskrivelse nr. 9662 af 29. september 2020, hvoraf der fremgår følgende om antagelseskriterierne:
”Det afgørende hensyn ved antagelse af en beneficeret advokat er ansøgerens kvalifikationer. Der lægges i den forbindelse vægt på, om ansøgeren har erfaring med straffesager eller strafferet i øvrigt, om ansøgeren har møderet for landsret, om ansøgeren har procedureerfaring, herunder også fra civile sager, og om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit virke som advokat. Der kan desuden lægges vægt på ansøgerens erfaring med civile – herunder familieretlige – sager. I øvrigt lægges der vægt på ansøgerens kvalifikationer som procederende advokat, således som disse kvalifikationer fremstår for de pågældende retter. Desuden kan hensynet til den geografiske spredning af advokater i retskredsen tillægges betydning ved antagelsen. Endvidere kan hensynet til retssagernes hurtige afvikling tillægges betydning, så ansøgere, der ikke er beneficeret i en anden retskreds, foretrækkes til hvervet.”
Ansøgningen bedes vedlagt advokatbeskikkelse og andre relevante bilag samt oplysninger om erfaring med straffesager, procedureerfaring og møderet for overordnede retsinstanser.
Retspræsidenten for Retten i Sønderborg vil efter ansøgningsfristens udløb med samtykke fra de indstillede advokater indhente en udtalelse fra Advokatrådet, Civilstyrelsen og fra vedkommende politidirektør samt oplysninger fra Kriminalregisteret. Retspræsidenten for Retten i Sønderborg vil herefter sende ansøgningerne med sin indstilling til præsidenten for Vestre Landsret, der videresender ansøgningerne med sin indstilling til Civilstyrelsen.
Antagelse som beneficeret advokat meddeles for en periode på 10 år. Det er muligt at søge om forlængelse.
Det bemærkes, at et beneficium vil kunne forlænges efter ansøgning for en ny 10 års periode uden genopslag af hvervet, medmindre særlige grunde taler herimod. En ansøgning om forlængelse skal indgives til retspræsidenten ved Retten i Sønderborg senest 1 år inden udløbet af det meddelte beneficium. Retten vil herefter iværksætte procedure for behandling af anmodningen.
Stillingen søges online via vores rekrutteringssystem ved at trykke ”Søg stillingen” nederst på siden.
Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 17. januar 2025 kl. 12.00.
Afdeling:
Lokation: Retten i Sønderborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: