Få opslag som dette inden alle andre

Driftskoordinator – spot afvigelser og fejl

Andel Holding



Kan du læse ”mellem datalinjerne” og analysere dig frem til den underliggende årsag til en afvigelse? Og kan du tænke dig at bidrage til den grønne omstilling gennem opgaver som fejlfinding, procesoptimering og dataanalyse?

Verden er i forandring, og i Nexel vil vi gerne sætte vores aftryk på en lys fremtid med grøn energi. Derfor har vi brug for en ny kollega, der kan understøtte os i at gøre tingene smartere. Er det dig?

Nexel – vi holder Danmark kørende
I Nexel bygger og varetager vi driften af den elektriske infrastruktur, der sikrer strøm til alle – på jobbet, i skolen og derhjemme i hele Østdanmark.

I Måledata
står 19 teknikere, ingeniører, projektledere og administrative kolleger klar til at tage godt imod dig. Det er os, der sørger for at hjemtage og behandle data fra vores mere end 1,5 mio. elmålere ude i landet – og viderebringe dem til resten af forretningen, så vores kolleger kan bruge det til fx at lave afregning.

”I team Måledata er der holdånd og ingen spidse albuer – for vi løser opgaverne i fællesskab. Og har du brug for sparring, er der altid en kollega, der tager sig tiden til at hjælpe dig i mål,” fortæller Lasse Bjørn Nielsen, driftskoordinator og din kommende kollega.

Du får base på kontoret i Virum, ligesom du selvfølgelig kan arbejde hjemmefra, når du har behov for det.

Daglig drift kombineret med målrettet fejlanalyse
Som vores nye driftskoordinator er dit primære ansvar at indhente den data, der ikke automatisk kommer hjem fra vores elmålere. Når der er opstået en fejl på mobilnettet eller en forstyrrelse i målernetværket, er det dig, der sørger for at hjemtage dataene og viderebringe dem til vores datahub.

Her spiller du en central rolle i at bidrage til løbende procesoptimering, når du foretager fejlfinding og undersøger fejlene til bunds – så vi sikrer, at de ikke gentager sig.

Du får derfor en hverdag, der både er præget af rutinemæssige opgaver såvel som uforudsete opklaringsopgaver, når du:

  • sikrer hjemtagelse af både afregningsmåledata og tekniske måledata
  • sørger for, at der bliver sendt en montør ud til at løse de opgaver, vi ikke kan løse fra kontoret
  • deltager i projekter, fx omkring udbud, udrulning og sikkerhed
  • supporterer kolleger med svar på komplekse tekniske spørgsmål eller hjælp til kortlægning af og overblik over fejlfindingsopgaver
  • udfører ad hoc-opgaver såsom at udvikle rapporter eller hente data til at følge op på KPI’er og andre formål.

Du har en nysgerrig og detaljeorienteret tilgang
Det kan være, du har en teknikerbaggrund – måske endda fra energibranchen. Men det allervigtigste er, at du har en analytisk og nysgerrig tilgang til fejlfinding og er begejstret for detektivarbejde. For du ser fejl som en spændende udfordring – og giver ikke op, før du har fundet årsagen.

Ellers forestiller vi os, at du:

  • har teknisk viden
  • er god til at prioritere dine opgaver
  • evt. har kendskab til SAP - Customer Engagement og Service Request
  • måske har indblik i elforsyning, elmålerteknik og MDM-systemer – men det er ikke et krav.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jens Desler på telefon 2143 7552.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

Deadline for annoncen er 26. januar 2025.

Afdeling:

Lokation: Virum

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Andel Holding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Andel Holding

Hovedkontor: Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Vi er også et andelsselskab og en koncern med datterselskaber. Andel går til markedet i eget navn og gennem datterselskaber i forskellige segmenter inden for energisektoren – herunder Cerius og Radius elnet, Clever, Energi Danmark, Fibia og Andel Energi. Andel er ejet af ca. 400.000 sjællandske andelshavere og har 2,8 millioner kundeforhold fordelt over hele landet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2718981//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.