Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til Teknisk Kundeservice

Kredsløb A/S



Vil du være med til at udvikle fremtidens fjernvarmeløsninger og skabe værdi for både kunder og klimaet? Kredsløb søger en struktureret og løsningsorienteret projektleder med teknisk indsigt og flair for samarbejde. Er du klar til at tage ansvaret for projekter, der fremmer grøn omstilling og innovative energiløsninger? Så er dette jobbet for dig!
Bliv en del af en dynamisk hverdag
Kredsløb arbejder for fremtidens bæredygtige løsninger indenfor energi, varme og genbrug med en ambition om at skabe gevinster for klimaet, vores kunder og bysamfund. Det kræver udvikling og implementering af nye løsninger og services. Derfor kræver fremtidens fjernvarme adfærdsændringer og innovative services til at sikre energieffektiv drift af kundernes varmeinstallationer.
Du bliver en del af Teknisk Kundeservice, der arbejder med teknisk rådgivning og support af fjernvarmens kunder. Vi er syv dygtige medarbejdere med stærke kompetencer og erfaring indenfor faget og branchen. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger fra forskellige faggrupper og spille en central rolle i udviklingen og implementeringen af nye produkter, processer og services, der bidrager til energieffektivisering og den grønne omstilling.

Dine opgaver og succeskriterier
Som projektleder bliver du en central aktør i udviklingen af fremtidens fjernvarmeløsninger, der gør det nemmere for kunderne at vælge grønne alternativer. Du vil arbejde tæt sammen med forretningsudvikling, marketing og den serviceansvarlige for Fjernvarme Plus om at udvikle og implementere nye produkter, optimere processer og drive delprojekter i Program for Energieffektivisering fra produktion til kunde. Din rolle er afgørende for at sikre effektive løsninger, der både skaber værdi for kunderne og bidrager til den grønne omstilling.

Mere specifikt vil dine arbejdsopgaver være:

  • Delprojektleder i Program for Energieffektivisering fra produktion til kunde, hvor der skal afprøves nye tiltag og nye serviceydelser til vores fjernvarmekunder med fokus på kundernes behov.
  • Deltage i udvikling af flere Fjernvarme Plus produkter, der gør det nemmere for kunderne at vælge grønne løsninger.
  • Opfølgning, dokumentation af tiltag og udvikling af værktøjer til teamet for at sikre effektiv implementering.
  • Bidrage til udarbejdelse af nye priser, der fremmer grønne valg og regulerer kundernes forbrug og returtemperatur.
  • Deltage i optimering af procedurer for kundekontakt.
  • At udøve bred projektledelse og procesledelse i Kredsløb med udgangspunkt i produktet Fjernvarme

Din ideelle profil
Du er en struktureret og handlekraftig projektleder med teknisk indsigt og erfaring fra en teknisk virksomhed eller lignende, hvor du selvstændigt har kørt egne projekter. Du trives med at arbejde tværfagligt og sætter en ære i at afslutte projekter, så de skaber værdi for kunderne og organisationen.

For at få succes i stillingen lægger vi vægt på følgende:

  • Uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, cand.merc., maskinmester eller inden for procesfaget.
  • Erfaring fra teknisk virksomhed, rådgiverbranchen, energisektoren eller lignende.
  • Stærke evner inden for projektledelse, procesledelse og implementering af forandringer.
  • Evne til at kommunikere tydeligt og samarbejde med forskellige faggrupper.

Kredsløb som arbejdsplads
Hos os får du en varieret og udfordrende hverdag med mulighed for at sætte et reelt og innovativt aftryk på den grønne omstilling i Aarhus. Du får stor indflydelse på dine opgaver og et job med mening, hvor det du laver, påvirker hverdagen for alle, der bor/arbejder i Aarhus Kommune.

Vi er en driftsvirksomhed, så når vi arbejder ambitiøst med vores mål om bæredygtig udvikling af energiforsyning og løsninger inden for cirkulær økonomi, er vi hurtige til at sætte handling bag ordene. Derfor har vi fokus på udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Vil du være med i den grønne omstilling?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 9. februar 2025. Vi behandler ansøgninger løbende, og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.

Du er velkommen til at kontakte teamleder for Teknisk kundeservice Katrine Michelsen på 2159 7252, hvis du vil vide mere om stillingen. Forventet tiltrædelse senest den 1. april 2025.

Stillingen er fuldtid og aflønnes efter kvalifikationer.
Arbejdssted: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling: Kundeservice

Ansøgningsfrist: 09 February 2025

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kredsløb A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kredsløb A/S

Hovedkontor: Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

Kredsløb leverer fjernvarme til 330.000 mennesker og genanvender affald for 178.000 husstande i Aarhus Kommune. Vores ca. 500 medarbejdere arbejder hver dag for at gøre det nemt for dig at være grøn.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2719096//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.