Få opslag som dette inden alle andre

Samsø Skole søger lærere til dansk, engelsk og matematik

Samsø Kommune



Vi søger snarest to lærere til indskoling og mellemtrin.

I 2. klasse glæder eleverne sig til at modtage deres nye dansklærer. Klasselærerfunktion deles med klassens matematiklærer, og der er et tæt samarbejde med klassens inklusionspædagog. Derudover mangler vi en matematiklærer til 6. klasse, hvor du får delt klasselærerfunktion med klassens dansklærer og også får et tæt samarbejde med klassens inklusionslærer.

Og så mangler vi at få dækket engelsk på flere klassetrin på mellemtrinnet.

Uanset hvilke fag og klasser, du byder ind på, bliver du tilknyttet velfungerende teams. De to stillinger kan kombineres på flere måder, så hold dig endelig ikke tilbage med at søge. Ydermere er der mulighed for andre fag efter interesse. Fortæl os hvad du kan og har lyst til, der er mulighed for flere kombinationer med eksempelvis idræt, naturfag, musik, billedkunst.

”Børn gør det så godt, som de kan, hvis de får rammerne til det”. Det tror vi på, og derfor arbejder vi for at skabe gode rammer for gode børneliv hver dag. Er du passioneret lærer, som også vil skabe gode børneliv og arbejde på en ø-skole, hvor fællesskabet står meget højt, og vil du gerne arbejde tæt i team med både lærere og pædagoger om børnene? Så er Samsø Skole noget for dig. I 2022 flyttede vi ind i nye rammer og har sammen skabt en ny skole – vi glæder os til at udvikle den videre sammen med dig. Vi lægger stor vægt på, at man har indflydelse på sin arbejdstilrettelæggelse og arbejdstid indenfor fleksible rammer.

Stillingerne
Stillingerne er en fast stilling og et vikariat med mulighed for forlængelse. Ansættelsen kan være mellem 30 og 37 timer afhængig af ansøger.

Vi ønsker, at alle potentielle kandidater kontakter skolen (telefonisk eller besøg) inden ansøgning og hører mere om de stillingerne.

Kontakt viceleder Mette Manstrup på tlf.: 40 45 90 52 eller mail: [email protected]

Hvem er vi?
Vores motto er "Samsø skole – skolen for alle". Vi er, som øens eneste folkeskole, et samlingspunkt for øens borgere og lokalsamfund. Vi er en klassisk folkeskole, som ikke bruger nogen koncept-pædagogik, men har et stort fokus på bæredygtighed, tryghed og opfindsomhed. Vi har tre afdelinger, som arbejder tæt sammen om at skabe gode børneliv: almen undervisning, specialundervisning (Kompetencecenteret) og Fritid (SFO og klubber). Vi arbejder for at børnene er glade for at gå i skole, og at vi alle er ambitiøse. Vi har cirka 250 elever og 45 medarbejdere. Se mere om vores skolehave, fagdage hver fredag, skolemad, fællessamlinger m.m. på vores hjemmeside. Vi er organiseret i korte skoledage med mange 2lærer- og vejledningstimer, med stor grad af fleksibilitet i forberedelse og tilstedeværelse. Vi tilbyder mentorordninger for både nyuddannede og nye ansatte generelt.

Vi bor på en dejlig ø, hvor der er rig mulighed for både natur-, sports- og kulturoplevelser. Det gælder både for børn og voksne.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i ny løn. Børne- og straffeattester indhentes.

Ansøgningsfrist søndag d.26. januar 2025 – samtaler i uge 5.

Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Afdeling:

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Samsø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Samsø Kommune

Hovedkontor: Søtofte 10, 8305 Samsø

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2719145//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.