Få opslag som dette inden alle andre

Støt en aktiv 6-årig pige med infantil autisme - hver anden weekend

DUOS



Støt en aktiv 6-årig pige med infantil autisme - hver anden weekend

Type
Handicapområdet
Overview
Er du pædagog med erfaring i at arbejde med børn med autisme? Har du lyst til at skabe trygge rammer og støtte en energisk pige, der elsker at være aktiv og bruge sin krop? Så er det måske dig, vi søger.

Om opgaven
Vi søger støtte til en 6-årig pige med infantil autisme, som bor sammen med sin familie i København N. Hun er en aktiv og energisk pige, der elsker at være ude, gå ture, hoppe og lege på legepladser. Musik er en stor del af hendes liv, og hun elsker at nynne og synge med på sine yndlingsmelodier.

Pigen er nonverbal og kommunikerer primært ved at guide med hånden og bruge monotone lyde. Hun har svært ved at udtrykke sine behov verbalt, og hvis hun ikke får den hjælp, hun søger, kan hun blive frustreret og reagere med udadreagerende adfærd. Din primære opgave vil være at sikre, at hendes basale behov bliver opfyldt og give hende mulighed for at lege og lave hyggelige aktiviteter.

Pigen har brug for strukturerede og forudsigelige rammer for at føle sig tryg og søger konstant taktile stimuli. Du skal være tålmodig, kunne skabe ro i situationer med frustration og sikre, at hun undgår overstimulering. Der er personlig pleje i opgaven, da pigen bruger ble.

Om dig
Vi søger en pædagog med erfaring i at arbejde med børn med autisme, som kan skabe trygge og strukturerede rammer.

Du er robust og i stand til at håndtere pigens fysiske energi og hendes behov for stimuli.

Arbejdstid
Der søges to medarbejdere til at dække weekenderne. Som udgangspunkt vil du arbejde enten i lige eller ulige weekender. Arbejdstiden er følgende:

  • 4,5 timer lørdag og søndag fra ca. kl. 12:00 til 16:30.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DUOS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DUOS

Hovedkontor: Ellebjergvej 52, 1, 2450 København SV

Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksom­hed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2719233//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.