Regnskabschef til handelsvirksomhed i vækst
Würth Danmark A/S
Er du den ambitiøse type, der brænder for at tilføre værdi til organisationen gennem økonomisk indsigt, stærk formidling og med et uimodståeligt drive til at udfordre status quo og udvikle?
Så har vi nemlig jobbet til dig! 💡
Til vores stærke og velfungerende økonomiafdeling, som samtidig står overfor en spændende udvikling, søger vi en forretningsdrevet regnskabschef, idet vores nuværende økonomichef har taget et trin op ad karrierestigen, idet han netop er blevet udnævnt til Økonomidirektør i huset.
Min nysgerrighed er vakt, og jeg vil gerne høre mere om jobbet:
Som Regnskabschef vil du have det overordnede ansvar for virksomhedens regnskabsfunktion. Du vil lede et team af 2 Financial Controllers og være ansvarlig for at sikre en effektiv og korrekt økonomisk rapportering samt overholdelse af lovgivning og interne procedurer. Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen for at sikre en sund økonomisk udvikling og bidrage til strategiske beslutninger.
Dine primære ansvarsområder vil inkludere:
- Ledelse og udvikling af regnskabsteamet samt sikre en effektiv arbejdsdeling og motivation blandt medarbejderne.
- Udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber samt økonomiske analyser og rapporter til ledelsen.
- Sikre rettidig rapportering, såvel internt som eksternt, samt overholdelse af regnskabsstandarder og lovgivning.
- Omkostningsbudgettering og -opfølgning med øverste ledergruppe og salgsledelse.
- Optimering og effektivisering af processer og arbejdsgange.
- Sparring med ledelsen omkring økonomiske beslutninger og strategier.
Vi har til huse på Würths hovedkontor i Kolding, hvor du vil dele kontor med 12 af dine nærmeste kolleger fra økonomi-teamet. Vi arbejder rigtig godt sammen, og vi sætter en ære i at tilføre organisationen værdi via vores arbejde. Du kan forvente at blive en integreret del af et velfungerende team hvor trivsel og kollegialt sammenhold ligger os meget på sinde.
Det lyder virkelig spændende, men ”what’s in it for me?”
Hos Würth går vi meget op i at være en god arbejdsplads, og vi tilbyder blandt andet en lang række personalegoder og udviklings- og karrieretilbud (glem ikke hvorfor denne stilling netop er blevet ledig). Vi fejrer vores succeser og vi holder fede firmafester.
Du kan bl.a. forvente:
- Konkurrencedygtig løn, pensionsordning og sundhedsforsikring
- En fleksibel hverdag med gode muligheder for hjemmearbejde og generel stor frihed under ansvar
- Et karriereboost i en stor virksomhed hvor mulighederne er virkelig mange
- Lækker billig kantine, gratis frugt, kaffe/te
- Fokus på og kontinuerligt arbejde med din trivsel og din udvikling
- En virksomhedskultur ud over det sædvanlige, hvor vi løfter i flok, og spiller hinanden gode.
- Et individuelt veltilrettelagt onboarding-program, som har til formål, at give dig den bedst mulige start og et stærkt fundament for din trivsel og succes i dit job hos Würth
Okay, der er virkelig mange fede ting ved den her stilling, men hvilken profil søger I så?
Du besidder en nysgerrighed, en aktivt opsøgende natur og et strategisk overblik, der gør, at du sætter en ære i at forstå ”dine kunders”(organisationens) ønsker/efterspørgsler, og arbejder udviklende og målrettet med at imødekomme dem.
Du har en relevant uddannelse inden for økonomi, regnskab eller finans (f.eks. cand.merc.aud. eller HD(R)).
Evne til at arbejde struktureret og have overblik over komplekse opgaver. Du behøver ikke vide alt og kunne alt allerede nu, vi garanterer dig en grundig oplæring. Vi lægger i stedet vægt på, at du drives af at formidle resultater på en let forståelig og interessant måde.
Uanset baggrund hører vi gerne fra dig, for det vigtigste er din indstilling og evne til at arbejde med økonomiske data og kommunikere effektivt. Vi lægger vægt på din personlige og faglige udvikling og søger en person, der kan matche vores virksomhedskultur
Der er ingen tvivl, den stilling MÅ jeg bare søge, hvad gør jeg nu?
Vi holder samtaler løbende og ansætter når rette kandidat findes. Ansøg derfor hurtigst muligt via linket, så du kan komme i betragtning til stillingen før det er for sent. Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen til vores team!
Afdeling: Regnskab
Ansøgningsfrist: 26 January 2025
Placering: Montagevej 6, 6000, Kolding, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: