Introduktionslæge søges til Klinisk Onkologisk afdeling i Næstved
Region Sjælland
Introduktionslæge søges til Klinisk Onkologisk afdeling i Næstved
En introstilling ønskes besat fra 1. marts 2024. Stillingen er 1-årig.
Har du lyst til at arbejde på en dynamisk afdeling med høj prioritering af den gode uddannelse, så er en ansættelse hos os det rigtige valg!
På Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder har vi fokus på avancerede og veltilrettelagte patientforløb, der spænder fra intensive kræftbehandlingsforløb i kurativt øjemed til dygtig terminalomsorg.
Vi tilbyder spændende opgaver på en afdeling sammen med skønne kolleger med høj faglighed og god arbejdsmoral. Vores hverdag og fællesskab er præget af en positiv og afslappet omgangsform, hvor vi vægter det kollegiale sammen vær højt. Vi tilbyder et dynamisk uddannelsesmiljø bestående af I-læger, H-læger og Ph.d.-studerende.
Vi tilbyder personlig og faglig udvikling i trygge rammer, med høj prioritering af supervision og feedback. Vi har fokus på din udvikling indenfor kommunikation, patientinddragelse gennem fælles beslutningstagen og naturligvis alle de mere fagspecifikke behandlingsområder i kræftbehandlingen, så som kemoterapi, immunterapi, personlig medicin og stråleterapi.
Undervisning og Forskning
Vi har et meget varierende og spændende program om morgenen med fokus på akademisk faglighed med interne og eksterne undervisere, diskussion af tværfaglige problemstillinger, journalclub, teammøder og supervision med afdelingens psykologer.
Vi er en forskningsaktiv afdeling med tilknytning af 2 professorer og flere Ph.d.-studerende. Vi har derfor rig mulighed for at tilbyde forskningsprojekter af varierende omfang alt efter din interesse.
Kurser
Som onkologisk I-læge vil der være kurser i stråleterapi og den onkologiske værktøjskasse. Naturligvis er der også deltagelse i de almene kurser i Ledelse og Administration og Vejledning i klinikken.
Arbejdstilrettelæggelse
Den opslåede stilling har funktion på Sjællands Universitetshospital i Næstved, herunder et kortere ophold i Stråleterapien.
Vi arbejder i tre diagnoseteams: Brystkræft, Prostata/blære kræft og Hovedhalskræft. Du vil i løbet af din stilling få tilknytning til 2 teams.
Arbejdet som introduktionslæge består af ambulatoriefunktion, stuegang og vagtarbejde som forvagt i 2-holdsskift, dagvagt og aften/nattevagt alle uges dage.
Vi har fokus på work-life balance og er derfor samarbejdsvillige i forhold til individualiserede forløb.
Der er masser af muligheder, hvis du har følgende med i rygsækken: Motivation og lyst til at blive en del af et hold der har fokus på din uddannelse. Vi forventer at du er målrettet med mod på faglige udfordringer. Er engageret og bidrager med en positiv holdning i hverdagen.
Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og YL.
Vi glæder os til at høre fra dig. Ring til Uddannelsesansvarlig Overlæge Simon Møller Jørgensen på 56 51 32 32 eller til cheflæge Mads Nordahl Svendsen på 41411801 hvis du har yderligere spørgsmål.
Ansøgningsfrist: 3. februar 2024
Ansættelsessamtaler: 7. februar 2024
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv
Søg jobbet
ARBEJDSSTED
Næstved Sygehus
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
QUICKNR.
039397
SPECIALE
Klinisk onkologi
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
6. januar 2025
ANSØGNINGSFRIST
3. februar 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
7. marts 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: