Få opslag som dette inden alle andre

Sommerhaven i Herlev søger pædagog

Herlev Kommune



Har du lyst til at være en del af en personalegruppe, der er engageret, har fokus på faglighed og stemning i huset? Vi tror på, at den korteste vej mellem to mennesker er et smil, og at indstillingen til hverdagen har stor betydning for de relationer og mønstre, vi sammen skaber. Sommerhaven som organisation bygger på værdier om dialog, tillid og ansvar. Tillid til, at vi altid sætter barnets læringsmiljø først i vores faglige skøn, og ansvar for, at børnenes dannelse, trivsel, læring og udvikling afspejler sig i vores handlinger. Vi arbejder efter og udvikler løbende vores fælles faglige mål, læreplaner og værdier.

En mangfoldig arbejdsplads
Sommerhaven er en integreret kommunal daginstitution. Vi ligger tæt på mange grønne områder, gode busforbindelser og vi har en stor legeplads med masser af udfordringer og gemmesteder. Institutionen har flere gode rum, som er indrettet med fokus på små læringsmiljøer. Vi har kreative værksteder i huset, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig kreativt i små grupper. Vi har en velfungerende evalueringskultur og et stort fokus på den styrkede pædagogiske læreplan. Børnene er opdelt i små grupper hele dagen, hvor de voksne tilpasser deres roller efter børnenes behov. Både i vuggestuen og i børnehaven er stuerne opdelte efter alder. I øjeblikket lægger vi stor vægt på børnefællesskaber og det pædagogiske læringsmiljø. Vi tilbyder et godt kollegialt samarbejde, en fantastisk personalegruppe med forskellige erfaringsgrundlag og et godt forældresamarbejde.

På nuværende tidspunkt søger vi en pædagog til at varetage arbejdet med den ældste gruppe i børnehaven. Det er vigtigt at nævne, at tilknytningen til denne stue ikke er permanent og kan ændre sig afhængigt af børnetallet og institutionens behov.

Kandidatkrav
Vi søger dig, som brænder for at være med til at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn i trygge rammer. Dig, som ser værdien i at være med til at videreudvikle Sommerhaven med udgangspunkt i børneperspektivet og et pædagogisk læringsmiljø. Dig, der er struktureret og trives i et fagligt og dynamisk miljø, og som hele tiden stræber efter nye muligheder, der giver mening for børnene og de voksne. Dig, som har en imødekommende og professional tilgang til forældresamarbejde og tværfaglige samarbejdspartnere.

Du skal være uddannet pædagog.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 14. februar 2025. Ansættelsessamtaler er i uge 8.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold aftales i henhold til gældende overenskomst. Den ugentlige arbejdstid vil være på ca. 37 timer efter aftale.

I Herlev Kommune er der en general politik om, at der på Børne-og Ungeområdet skal indhentes straffe- og børneattest. Ansættelsen tilbydes først, når der foreligger en tilfredsstillede straffe-og børneattest. Du bedes vedlægge dokumentation for din pædagogiske uddannelse.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål eller ønsker du at besøge os, så kontakt institutionens leder Bozena Casu på 2494 8231.

Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: Sommerhaven

Ansøgningsfrist: 14 February 2025

Placering: Peberhaven, 13, 2730, Herlev, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Herlev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Herlev Kommune

Hovedkontor: Herlev Bygade 90, 2730 Herlev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2721441//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.