Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationskonsulent med presseansvar

Motorstyrelsen



Har du lyst til at fortælle de gode historier om Motorstyrelsen og hjælpe journalister med at få svar på deres spørgsmål? Har du samtidig mod på at løse en bred vifte af kommunikationsopgaver? Og kan du kommunikere i øjenhøjde med dine modtagere?

Så har vi det perfekte job til dig. Vi søger nemlig lige nu en kollega til Motorstyrelsens presse- og kommunikationsteam, hvor du vil få fem engagerede kolleger, der hver dag tager hånd om styrelsens kommunikation med borgere, virksomheder og medier.

Et job med mange samarbejdsflader
I Motorstyrelsen er vi cirka 500 ansatte, og som presseansvarlig kommunikationskonsulent bliver du en del af afdelingen Vejledning, Presse og Kommunikation, som består af 10 ambitiøse kolleger. Vi har en bred berøringsflade i hele organisationen, og vi samarbejder desuden med andre styrelser og med Skatteministeriets departement.

Dine kerneopgaver vil være centreret om, at:

  • være Motorstyrelsens primære pressekontakt og varetage den efterfølgende pressehåndtering
  • finde og formidle de gode historier om Motorstyrelsen
  • udarbejde pressemeddelelser, publikationer, artikler og talepapirer
  • rådgive ledere ifm. pressehenvendelser
  • udvikle content til og drive Motorstyrelsens profiler på sociale medier (primært LinkedIn)

Du får samtidig mulighed for at bidrage til teamets øvrige kommunikationsopgaver.

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse (fx indenfor kommunikation, journalistik eller sprog). Derudover forventer vi, at du:

  • har erfaring fra en lignende stilling og trives i et til tider dynamisk og skiftende miljø
  • har erfaring fra arbejde i en større offentlig organisation eller virksomhed
  • er nysgerrig af natur
  • kan bevare overblikket og prioritere i travle og uforudsigelige situationer
  • kan koordinere på tværs af afdelinger og med eksterne samarbejdspartnere
  • har godt kendskab til, hvordan medierne fungerer

Faglig sparring og socialt sammenhold
I Motorstyrelsen har vi et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor faglig sparring og videndeling værdsættes. Vi lægger stor vægt på et godt socialt sammenhold, og at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Kompetenceudvikling og fleksibilitet
Hos os får du en spændende og afvekslende hverdag med en stor kontaktflade og frihed under ansvar. Vi prioriterer kompetenceudvikling og efteruddannelse, så der er rig mulighed for at styrke din faglighed. Derudover tilbyder Motorstyrelsen fleksible arbejdstider, som giver dig gode muligheder for at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.

I Motorstyrelsen praktiserer vi ordentlighed, og vores adfærd og opgaveløsning tager udgangspunkt i værdierne udsyn, faglighed, ansvarlighed og samarbejde. Vi forventer, at du er en passioneret ambassadør for vores værdier.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning inkl. CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 3. februar.

Der er planlagt 1. samtale 6. februar, og 2. samtale forventes afholdt 11. februar. Dog kan der blive afholdt samtaler løbende. Der vil indgå en caseopgave i forbindelse med 1. samtale samt en personlighedstest ifm. 2. samtale. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder for Vejledning, Presse og Kommunikation Mette Henriksen på tlf. 72 37 76 59 eller presse- og kommunikationskonsulent Anne Bollerslev på tlf. 72 38 97 33.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Tiltrædelse senest 1. april eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

Afdeling:

Lokation: Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Motorstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Motorstyrelsen

Hovedkontor: Nybrogade 6-12, 9000 Aalborg

Det er Motorstyrelsens opgave at sikre, at alle motorkøretøjer er registreret korrekt, og at værdifastsættelse og afgiftsberegning sker på et ensartet og gennemskueligt grundlag. Vores arbejde bidrager til et smidigt og velfungerende bilmarked i Danmark til gavn for både forhandlere og bilejere.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2721750//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.