Få opslag som dette inden alle andre

Uddannede pædagoger til KKFO'en ved Ørestad Skole | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Uddannede pædagoger til KKFO'en ved Ørestad Skole
Har du lyst til at være en del af et team med fokus på alsidige aktiviteter? Ønsker du engagerede kollegaer og stor indflydelse på din hverdag? Kan du tænke på tværs af kompetencer for at skabe de bedste muligheder for børnene?
Så er fritidsinstitutionen ved Ørestad Skole lige noget for dig.

Ørestad Skole er en fuldt udbygget skole med en virtuel æstetisk profil, hvilket betyder, at vi arbejder med udgangspunkt i æstetiske læreprocesser. Vi vægter fællesskab, tryghed, kreativ udfoldelse og læringsaktiviteter højt. Skolen har ca. 810 elever fordelt på 32 basishold/klasser fra 0.-9. årgang, hvoraf KKFO’en har 270 medlemmer.

KKFO’en er en integreret del af skolens samlede pædagogiske læringstilbud og er både pædagogisk og bygningsmæssigt tæt sammentænkt med skolen.

Vi søger to uddannede pædagoger.

Du vil blive tilknyttet en klasse på en årgang fra 0. til 3. klasse som primærpædagog. I klassen har du blandt andet ansvaret for at sikre elevernes alsidige udvikling og trivsel i tæt samarbejde med klassens lærer. Som primærpædagog er du den gennemgående voksen for børnene fra 0.-3. klasse.

Ørestad Skoles værdier er: tryghed, bæredygtighed, demokrati, samhørighed, æstetik, Innovation og læring. For at understøtte skolens virtuelle og æstetiske profil arbejder vi med Designhjulet. Designhjulet er en arbejdsmetode for børn og voksne, som inddrager de fire områder: sanse, tænke, handle og vise.

Som pædagog og ny kollega hos os bliver du en del af en velfungerende, alsidig og fagligdygtig personalegruppe med gode muligheder for at præge din egen hverdag og frihed til at afprøve nye tiltag.

Derudover tilbyder vi

  • fantastiske fysiske rammer, der inkluderer gode aktivitetsrum og et fantastisk udeområde, Krattet, med mulighed for klatring, bål og kano/kajak-aktiviteter med børnene
  • mulighed for at blive en del af et af vores fire aktivitetsteams, der arbejder målrettet inden for natur og udeliv, bevægelse, krea og it
  • et godt og velfungerende teamsamarbejde mellem pædagoger, lærere og ledelsen, hvor alles erfaringer og ideer er velkomne

Vores forventninger til en kommende kollega er, at du

  • er pædagoguddannet og har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • arbejder i overensstemmelse med skolens værdier og børnesyn
  • har en stærk relationskompetence og evner at opbygge tillidsfulde relationer til både børn og voksne
  • er initiativrig og ser spændende udfordringer frem for forhindringer
  • er stabil, engageret og trives med forandringer, samtidig med at du kan bevare overblikket i pressede situationer
  • er en teamplayer med gode kommunikations- og samarbejdsevner, der tager medansvar for opgaveløsningen på KKFO’en og skolen som helhed

Hvis ovenstående har vakt din interesse, og du kan se dig selv som vores kommende kollega på vores fantastiske skole og KKFO, så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted. Vi ser gerne at evt. ansøgere kigger forbi og ser KKFO'en og skolen, hvor der også er mulighed for at vise rundt og få besvaret spørgsmål omkring ansættelsen.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt.

Stillingerne ønskes besat den 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Ny Løn og gældende overenskomst.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om skolens profil, værdigrundlag, progressionsplaner m.m. Se skoleporten: www.oerestadskole.kk.dk

Du er velkommen til at kontakte KKFO leder Hozan Önen på 30 62 40 53 eller på mail [email protected] for yderligere information og for besøg.

Søg via linket senest mandag den 27. januar 2025
Samtaler vil blive afholdt onsdag den 29. januar i tidsrummet mellem 16.00 og 19.00.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2722282//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.