Pædagog til små børnefællesskaber søges - Vi kan garantere høj faglighed, humor og et godt kollegialt samarbejde!
Køge Kommune
Pædagog til små børnefællesskaber søges - Vi kan garantere høj faglighed, humor og et godt kollegialt samarbejde!
Valhalla er et dagtilbud i udvikling og vi søger dig, som er fagligt engageret og som kan være med til at stille os nogle nysgerrige og undrende spørgsmål, som får os alle til at reflektere over vores hverdag sammen med børnene.
I Valhalla arbejder vi ud fra 3 pædagogiske grundprincipper, som er med til at danne rammen for hele dagen i Valhalla. Gennem vores 3 grundprincipper har vi de bedste forudsætninger for at skabe trygge og meningsfulde læringsfællesskaber for alle børn.
Små fællesskaber med udgangspunkt i børnenes relationer til hinanden
Vi er tæt på børnene
Vi laver noget med børnene
I vores små børnefællesskaber er vi optaget af at følge børnenes spor og deres interesser og hele tiden skabe nogle rammer for hvordan de kan udforske verden og lære.
Vi har fleksibilitet i vores små børnefællesskaber og hvis børnene viser interesse for at lege med nogle andre børn, end dem de oprindelig er i gruppe med, vil der være plads til det.
Når du bevæger dig gennem børnehuset Valhalla vil du få oplevelsen af et sprudlende børnehus med god og energisk stemning med plads til alle slags familier.
Du vil opleve nærværende voksne som bevæger sig mellem at være tæt på børnene og give børnene plads til at lege og udforske verden selv og med sine venner.
Du vil opleve voksne og børn som griner og har det sjovt sammen, nærværende voksne som trøster og hjælper børnene og som hjælper alle børn med at få en god modtagelse i Valhalla.
Gennem hele formiddagen vil du kunne dufte den lækre mad fra køkkenet, som er varieret og nærende, som ved 11.30-tiden er klar til at blive serveret for hele Valhalla – Både børn og voksne.
I praksis vil du få ansvaret for din egen lille gruppe børn hele formiddagen, hvor det er dig som pædagog der skal være nysgerrig på børnenes initiativer og interesser, hvilket kræver selvstændighed og faglig ansvarlighed.
Det at arbejde med små fællesskaber giver os et nært kendskab til børnene og deres familier og giver os mulighed for at arbejde helt tæt på børnenes udvikling.
Du vil være tilknyttet en stue med 2-3 andre kolleger, men vil skulle have et samarbejde med alle dine kolleger i huset.
Vi vægter forældresamarbejde højt og har en god dialog og godt samarbejde med alle familier. Dette er b.la. hvad forældrene fortæller om børnehuset Valhalla:
Vi er vilde med Valhalla! Der en god atmosfære, hvor alle hilser og er imødekommende. Der et godt fællesskab mellem forældrene, og super god kontakt ml pædagoger og forældre/børn.
De små relationsgrupper på stuerne gør børnene trygge, og bidrager til nogle stærke bånd børnene imellem.
Valhalla er som ekstra familie, der giver gode råd og sparring til børnenes udvikling og trivsel, og er altid klar til en krammer.
Lidt om dig:
- Du skal kunne agere selvstændigt og refleksivt i hverdagen ift. børnenes udvikling og trivsel og planlægning af pædagogiske aktiviteter, samtidig med at du kan samarbejde i en større gruppe.
- Du er aktiv med børnene – Sætter lege og aktiviteter i gang både inde og ude.
- Kunne se bag om børnenes adfærd og være reflekterende ift. at skabe gode, trygge og lærerige deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Du skal være en kollega som man kan stole på, som forstår at være professionelt uenig og have modet til at tage dialogen selvom det er svært. Vi snakker kun med hinanden, og ikke om hinanden.
- Komme med nye initiativer og stille undrende og nysgerrige spørgsmål.
Er det dig, så kan vi til gengæld tilbyde:
- Høj faglighed
- Humor, sociale arrangementer og vi garanterer at du får brugt lattermusklerne.
- Forberedelsestid – I form af faciliteret refleksionsrum og tid til at planlægge hverdagen.
- Medindflydelse og godt kollegaskab.
- Mulighed for kurser og efteruddannelse, så du kan blive fagligt dygtigere
- En nærværende og fagligt stærk ledelse, der møder dig med tillid og en stor ja-hat til projekter og initiativer.
- Glade og engagerede forældre
Der vil være løbende ansættelsessamtaler, så vi finder den helt rigtige pædagog til vores stærke faglige team i Valhalla.
Du er meget velkommen til at komme på besøg inden.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Cecilie Christoffersen
Dagtilbudsleder
[email protected]
24853653
+45 56 56 56 20
Ansøgningsfrist:
Løbende
Ansættelse:
1. marts 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: