Rådgivende sælger til kundeserviceteam
Falck Danmark A/S
Rådgivende sælger til kundeserviceteam
Drømmer du om en karriere inden for salgsbranchen, og brænder du for at sælge produkter, som skaber værdi for andre mennesker?
Så er det netop dig, vi søger!
Om jobbet
Vi er et ambitiøst salgsteam, som alle brænder for unikke kundeoplevelser og kvalitetssalg - og vi vil gerne have dig med på holdet. Din fornemmeste opgave bliver at håndtere forskelligartede telefonopkald fra vores kunder, der ringer til os angående køb af produkter, spørgsmål til deres eksisterende abonnement, regningsspørgsmål mm. Du sætter en ære i at rådgive vores kunder via behovsafdækning samtidig med, at du selvstændigt finder frem til den bedste løsning for både kunden og for Falck.
Falck Academy, personlig udvikling og fedt fællesskab
Vi byder dig velkommen og sørger for, at du bliver klædt godt på med et grundigt oplæringsforløb. Her får du tilknyttet en Buddy, der følger dig, og som bliver din personlige sparringspartner i din første tid hos Falck. Derudover får du adgang til vores digitale læringsunivers Falck Academy, hvor du bliver koblet op på vores interne salgsuddannelser, som gør, at du hele tiden får udviklet dine kundeservice- og salgskompetencer. Vi vil nemlig gerne sørge for, at du udvikler dig og får de rette værktøjer til at blive en succes på telefonen.
Du får et sublimt kollegaskab, hvor vi har det sjovt, og…
- Et spændende og udfordrende salgsjob, hvor du uden tvivl vil rykke dig både fagligt og personligt
- Et salgs- og kundeservicemiljø med højt humør, sociale arrangementer og stærkt sammenhold
- Fast grundløn, attraktiv provisionsordning, sundhedsordning og gode pensionsforhold
- Et fuldtidsjob med attraktive arbejdstider (vi holder fri aften og weekend)
- Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
Om dig Du er typen, som…
… godt kan lide en god udfordring. Du holder af at tale med mange kunder dagligt, og så brænder du for sublim kundeservice og salg!
Det er en fordel, hvis du har salgs- eller telefonisk kundeserviceerfaring, men det kan også være, at salg og kundeservice bare altid har været dit interesseområde.
Du synes selv, at du har stærke kommunikationsevner samtidig med, at du formår at have kunden i øjenhøjde, så kunden føler sig set og hørt.
Som person er du typen, der altid går efter målet og som trives med at arbejde i et salgsmiljø, hvor forventningerne er høje og stemningen tilsvarende i top.
Om os
Vi er et socialt team med 16 skarpe kollegaer, som altid har fokus på vores kunder og vores målsætninger.
Vi brænder for at skabe gode salgsresultater, og derfor hjælper vi altid hinanden til at blive endnu bedre i form af sparring og coachings.
Vi er også ret vilde med sociale arrangementer som f.eks. minigolfturneringer, fredagsbarer mm.
What’s not to like?
Er du interesseret?
Vi læser ansøgninger løbende, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt.
Ansøgningsfristen er d. 29/01/2025 kl. 23.59.
Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Peter Aagaard Christensen
E-mail: [email protected]
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist:
29/01/2025
Lokation:
Falck Center Copenhagen
Adresse:
Sydhavnsgade 18
København SV, 2450
Denmark
Følg Falck:
Careers with real life impact
I Falck skaber du en karriere hos en global udbyder af beredskabs- og sundhedsydelser, hvor du får mulighed for at udvikle, lære og avancere på tværs af stillinger og markeder.
Globalt er vi 25.000 højt kvalificerede fagfolk. Vi går hver dag på arbejde med løftet om at være der, når du har brug for os og er kendetegnet ved et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Vi omsætter omsorg til handling, lige fra forebyggelse til behandling og i kritiske situationer. Vi gør en forskel og hjælper med at opbygge sunde fællesskaber og udvikle sikre arbejdspladser.
Mennesker er kernen i enhver handling
Gennem vores forskellige ydelser indenfor beredskab og sundhed har vi gjort det til vores ansvar at hjælpe endnu flere mennesker i hele verden med at leve et sundere liv. Vi udforsker konstant nye teknologier og forbedrer vores services. Vi stræber efter at møde nye udfordringer, og vi sikrer flere mennesker adgang til sikkerhed og sundhed hver dag. Med vores mål om at fremme bæredygtig sundhed for at imødekomme menneskers skiftende behov kombinerer vi vores færdigheder, erfaring og innovation for at hjælpe mennesker, når de har brug for os.
Vi ved, at de individuelle forskelle, som vi hver især medbringer til Falck, er nøglen til succes. Derfor opfordrer vi alle - uanset baggrund, færdigheder og personlighed - til at søge en stilling hos os.
Do you want a career with real life impact?
Location:
Falck-Center CPH, Sydhavnsgade 18, 2450 København SV, DK
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: