Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med interesse for det gastro-enterologiske speciale søges til Klinik for mave-og infektionssygdomme (KMI), Regionshospitalet Silkeborg

Region Midtjylland



Vi søger ny kollega til vores Klinik for Mave- og Infektionssygdomme pr. 1. marts 2025. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, hovedsageligt i dagvagter.
Du bliver ansat i Medicinsk Diagnostisk Center, Klinik for Mave- og Infektionssygdomme. Hovedtjenesten vil være i Silkeborg og med weekendvagt hver 6. weekend (fredag, lørdag og søndag), samt to helligdage om året i vores sengeafsnit i Viborg.

Lidt om Klinik for Mave og Infektionssygdomme (KMI)
Vi er et medicinsk gastro-enterologisk ambulatorium med en stærk tværfaglighed, hvor sygeplejersker, sosu-assistent, læger, sekretærer og serviceassistenter arbejder tæt sammen for at sikre et godt og sammenhængende patientforløb. Vi har fire endoskopistuer, hvor der foretages gastro-, kolo-, sigmoideo-, og bronkoskopier, og hvor vi som sygeplejerske / sosu-assistent assisterer. Vi har en skoperende sygeplejerske. Som sygeplejerske i klinikken har vi selvstændige ambulatoriespor inden for det gastroenterologiske speciale og foretager diverse undersøgelser og behandlinger.

Herudover har vi et infektionsmedicinsk lægeambulatorium med tilhørende sygeplejerskefunktion.

Vi vægter høj faglighed og har fokus på et sundt arbejdsklima. Vi løser opgaverne og udfordringerne i en konstruktiv dialog med hinanden og arbejder for at skabe gode sammenhængende patientforløb med respekt for det enkelte menneske.

Vi søger en sygeplejerske som

  • har kendskab til og erfaring med gastro-enterologien, såvel under indlæggelse som i ambulant regi
  • kan arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • er engageret, har stabilt fremmøde, er ansvarlig og ærlig
  • elsker at lære nyt og at bidrage til fortsat udvikling i specialet både mono- og tværfagligt
  • har lyst til at arbejde både i klinikken og på sengeafsnittet

Er du uddannet skopør eller har interesse i uddannelsen, vil det være en fordel.

Vi kan tilbyde dig

  • et introduktionsforløb tilpasset dine kompetencer i såvel klinikken som sengeafsnittet
  • positive og engagerede kollegaer, der arbejder målrettet med patienten i fokus
  • gode muligheder for at være med til at udvikle korttidssygeplejen
  • spændende arbejdsopgaver omkring patienterne, der kommer til udredning og behandling, ambulant kontrol og endoskopi
  • mulighed for uddannelsen som skopør på længere sigt

Om Medicinsk Diagnostisk Center
Klinikken er en del af Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt. Medicinsk Diagnostisk Center består af 3 sengeafsnit samt klinikker fordelt i Silkeborg, Viborg og Skive.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Oversygeplejerske Birgitte Dyreborg 78417306.

Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 28. januar 2025

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 22. januar 2025

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Klinik for Mave-Tarm RHS

Ansøgningsfrist: 22 January 2025

Placering: Falkevej, 1, 8600, Silkeborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2723257//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.