Pædagogiske konsulenter til Fagcenter Børn og Unge i Aalborg Kommune
Aalborg Kommune
Pædagogiske konsulenter til Fagcenter Børn og Unge i Aalborg Kommune
Del jobopslag ved at kopiere linket
Kan du samtænke specialpædagogiske tilgange med det almenpædagogiske og didaktik i udviklingen af stærke fællesskaber?
I Aalborg Kommune skal et godt børne- og ungeliv være forankret i stærke fællesskaber og gode læringsmiljøer, som møder børn der, hvor de er. Vi skal sørge for, at alle børn og unge får mulighed for at være sig selv, trives, lære og blive så dygtige, som de kan.
Det kræver, at vi sammen skaber en mangfoldig folkeskole, hvor alle børn og unge får det bedste afsæt for deres videre liv. Det gør vi blandt andet ved, at specialpædagogisk viden aktiveres og indarbejdes i almenundervisningen til gavn for børn og unges deltagelses- og læringsmuligheder.
Til det videre arbejde med at skabe stærke fællesskaber for alle børn og unge søger vi to konsulenter, som kan bringe sine almen- og specialpædagogiske kompetencer i spil i samarbejde med medarbejdere og ledere på alle niveauer på skoleområdet. Som nogle af de første opgaver vil vores nye kolleger skulle bidrage til udviklingen af Fokusklasser, som er en ny organisering af kommunens specialtilbud på skolerne.
Hvem er vi?
Fagcenter Børn & Unge er en understøttende funktion i forvaltningen Børn & Unge i Aalborg Kommune. Fagcentret består af ca. 85 medarbejdere, der understøtter drift og udvikling på dagtilbuds- og skoleområdet (ca. 55 er tilknyttet dagtilbudsområdet og ca. 30 er tilknyttet skoleområdet). Du bliver en del af konsulentgruppen på skoleområdet.
I Fagcenter Børn & Unge understøtter og fremmer vi muligheder for børns trivsel, udvikling og læring og deres mulighed for at deltage i børnefællesskaber gennem meningsfulde læringsmiljøer. Vores indsatser er af høj faglighed og tværprofessionel kvalitet med fokus på at skabe effektfulde og bæredygtige resultater. Vores tilgang er kendetegnet ved at være fleksibel, målrettet, helhedsorienteret og forebyggende.
Hvem er du?
Det er centralt for at lykkes med opgaven, at du har stor viden om almen- og specialpædagogik og didaktik. Du har også erfaring med undervisning eller pædagogisk arbejde. Og måske har du også erfaring med praksisfaglighed, en bred tilgang til undervisning og læring eller andre organiseringsformer og læringsarenaer.
En stor del af opgaverne retter sig mod kompetenceudvikling og support af medarbejdere og ledere, så du har derfor også gerne erfaring som kollegavejleder/ressourceperson og med oplæg/kurser rettet mod voksne.
Og så ved du, hvor vigtig den rigtige kommunikation er – både når du holder oplæg, skriver og mødes med andre.
Du arbejder selvstændigt med opgaver, men formår også at indgå i samarbejde med chefer, ledere, kolleger og medarbejdere alt efter opgaven - og du er ikke bange for at stille spørgsmål, hvis du er nysgerrig eller i tvivl.
Du er positiv i din tilgang til arbejdet og god til at skabe relationer. Det er vigtigt, for du kommer til at møde og arbejde sammen med mange forskellige mennesker.
Du arbejder systematisk og målrettet og er god til at skabe overblik og sammenhæng, både når du leder fremdrift i indsatser eller indgår i samarbejde med dine kolleger.
Du kan også have andre spændende kompetencer, som relaterer sig til arbejdet med en mangfoldig folkeskole eller mere generelt til arbejdet med udvikling og konsolidering af indsatser. Det vil vi naturligvis også gerne høre om i din ansøgning.
Som konsulent i Børn og Unge forvaltningen vil du også skulle løse generelle konsulentopgaver inden for procesledelse, koordinering og sagsbehandling, når der er behov for det.
Du kan forvente, at dine nye kolleger vil gøre alt hvad de kan for at hjælpe dig godt i gang med opgaverne og få det bedste ud af dine kompetencer. Og du bliver en del af en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor der er plads til at udvikle sig.
Yderligere informationer
Fagcenter Børn og Unge har til huse i Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chef for Fagcenter Børn og Unge, Rasmus Greve på mobil: 93520062 eller mail: [email protected]
Ansøgningsfrist
Sidste ansøgningsfrist er torsdag den 23. januar 2025
Samtaler afholdes tirsdag den 28. januar 2025. Forventet tiltrædelse er 1. marts 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om faste stillinger på 37 timer om ugen med en flextidsordning. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
23.01.2025
Kontaktperson
Rasmus Greve Henriksen +4593520062
Stillingskategori
Administration og akademisk arbejde
Arbejdstid
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: