Få opslag som dette inden alle andre

Akademikere med styr på juraen – få en afgørende rolle i Danmarks håndtering af asylansøgere

Udlændinge- og Integrationsministeriet



”At det sociale fællesskab går hånd i hånd med faglig udvikling – dét er det, jeg værdsætter allermest ved mit job. Og så er der stor frihed under ansvar, hvilket gør, at jeg kan udvikle mine juridiske kompetencer.”

Det fortæller Helle, en af vores fuldmægtige. Er det også noget, du værdsætter? I Center for Asyl vil du opleve et stærkt socialt fællesskab, gode udviklingsmuligheder og en afvekslende hverdag, hvor du får et unikt indblik i andre kulturer og lande.

Om os
Center for Asyl er en del af Udlændingestyrelsen. Vi søger pt. nye kolleger til vores 2. og 3. Asylkontor.

2. Asylkontor har ansvaret for den indledende asylsagsbehandling, herunder at afholde den første samtale med asylansøgere. Her afgør vi, om sagen skal behandles i Danmark, eller i et andet land. Hvis sagen skal behandles i Danmark, skifter fokus til at få asylmotivet oplyst med henblik på at afgøre sagen, eller skabe grundlag for videre sagsbehandling hos vores kolleger i 3. Asylkontor.

3. Asylkontor har ansvaret for den uddybende asylsagsbehandling. Igennem uddybende og detaljerede samtaler med ansøgerne vurderer vi, om betingelserne for at få asyl er opfyldt. Vi afdækker således ansøgerens frygt for, at vende tilbage til sit hjemland og udfører en troværdighedsvurdering heraf.

Derudover, har 3. Asylkontor ansvaret for asylsagsbehandlingen vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere.

I begge kontorer har vi et godt socialt sammenhold, højt humør og en uformel tone. Vi ved, at vi er afhængige af hinanden for at kunne lykkes, med både egne opgaver og kontorets fælles opgaver.

Læs mere om os her.

Dine arbejdsopgaver

  • afholde samtaler med asylansøgere
  • efterbehandle asylsagen, fx ved at skrive udkast til afgørelserne
  • repræsentere Udlændingestyrelsen i klagesager, i Flygtningenævnet

Der er også gode muligheder for at deltage i internationalt samarbejde, fx ved at blive udsendt til andre EU-lande i en periode på 2-4 måneder, i regi af Det Europæiske Unions Asylagentur (EUAA).

Vi sikrer, at du får en god indføring i opgaverne og løbende opkvalificering. Du får også tilknyttet en mentor, der giver dig kvalificeret sparring før, under og efter samtalerne, så det sikres, at sagerne er godt oplyst, og at vi har et solidt grundlag for at kunne træffe afgørelse.

Om dig

  • du er uddannet cand.jur. el.lign.
  • du har erfaring med eller interesse for juridisk sagsbehandling
  • du er nysgerrig på mennesker og verden omkring dig
  • du er ansvarsfuld og god til at skabe overblik i en stor og til tider kompliceret sagsportefølje
  • du er god til at kommunikere såvel skriftligt som mundtligt
  • du trives i en foranderlig og til tider travl hverdag.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til udlændingeområdet, og du hurtigt kan tilegne dig et solidt fagligt indblik i asylområdet.

Vi tilbyder dig

  • meningsfulde opgaver og en afvekslende hverdag
  • gode udviklingsmuligheder i form af fx kurser om forvaltningsret og interviewteknik
  • de nødvendige redskaber og juridiske kompetencer til at kunne blive en dygtig embedsmand
  • et springbræt til en karriere i centraladministrationen
  • flekstid og fokus på fleksibilitet
  • mulighed for at arbejde hjemme, hvor opgavevaretagelsen tillader det
  • et uhøjtideligt arbejdsmiljø med et godt socialt sammenhold.

Nysgerrig?
Så kontakt gerne følgende:

Kom og bliv en del af Center for Asyl
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest den 23. januar 2025.

Vi forventer at holde samtaler i ugerne 5-6. Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fuldmægtig efter overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune.

Stillingerne er faste på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Afdeling:

Lokation: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udlændinge- og Integrationsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Hovedkontor: Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Arbejdspladsen har lige nu 50 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2723526//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.