Kom til Odder og bliv kollega i Børnerådgivningen
Odder Kommune
Kom til Odder og bliv kollega i Børnerådgivningen
Vi søger en faglig koordinator, med reduceret sags stamme, og en socialrådgiver til vores Børnerådgivning.
Vi søger to nye kollegaer:
- For hvem faglighed og samarbejde går hånd i hånd
- Med erfaring fra myndighedsarbejde på Børneområdet og kendskab til Barnets Lov
- Som bidrager med gode relationelle kompetencer og tværfaglige samarbejdsevner
- Der vægter faglig kollegial sparring højt og bidrager positivt til teamet
For begge stillinger gælder, at de er organisatorisk forankret i Børnerådgivningen, som sammen med afdelingerne Ungerådgivningen, Forebyggelse og Indsats, PPR, Sundhedsplejen, Tandplejen og Tværgående udvikling, udgør ”Børn, Unge og Familier” i Odder Kommune.
Da vi er en lille kommune vil der være rig mulighed for, at dine ideer for udvikling af området kan blive til virkelighed og til gavn for det samlede Børn- og Unge område i Odder Kommune
Vi søger en faglig koordinator, som:
- Understøtter afdelingens drift i forhold til den samlede målgruppe 0 -15 år
- Bidrager til understøttelse af Barnets lov, herunder systematik i sagsbehandlingen
- Er handlingsorienteret, engageret og besidder en høj faglighed
- Har stærke relationelle kompetencer ift. at udvise og opnå følgeskab
- Har lyst og mod til at arbejde relationelt i samarbejdet med børn, familier og samarbejdspartnere
- Kan indgå som makker i komplekse og/eller akutte sager
- Kan balancere mellem at have egne sager og samtidig understøtte kollegaer i form af faglig sparring og en socialfaglig tilgang kendetegnet ved systematik, inddragelse og høj kvalitet
- Har lyst og gode evner ift. at løfte konkrete drifts- og udviklingsopgaver relateret til afdelingens faglige udvikling, fx som mentor for nyansatte rådgivere i afdelingen
Vi prioriterer en kandidat med myndighedserfaring, der både evner kunsten at samarbejde og som har erfaring med en bred vifte af opgaver indenfor området.
Vi søger en socialrådgiver, som:
- Med engagement og meget gerne et godt kendskab til Barnets Lov, kan påtage sig rollen som børnerådgiver, primært ift. målgruppen 6 – 15 år
- Udviser lyst og mod til at arbejde relationelt med børn, unge og familier, herunder sikre inddragelse af børn og unge
- Har stærke relationelle kompetencer og flair for at indgå i et konstruktivt samarbejde
- Er handlingsorienteret og kan skabe overblik i en omskiftelig hverdag med både planlagte og akutte opgaver
- Kan løfte opgaven som tovholder/nøgleperson på den enkelte børnesag
- Gennem en systematiske tilgang til det socialfaglige arbejde, handler rettidigt med fokus på, at borgeren får den bedst mulige hjælp og støtte
Vi tilbyder:
- To forskellige, fleksible jobs inden for et fagligt meget spændende område
- Introprogram og mentorordning
- Gode muligheder for at være med til at præge den faglig udvikling
- En arbejdsplads med højt til loftet og korte kommandoveje
- En arbejdsplads med plads til forskellighed og samarbejde på tværs af fagligheder
- En afdeling med sammenhold, omsorg for hinanden og gode grin i hverdagen
- Ugentlige teammøder med mulighed for sparring
- Supervision ved ekstern supervisor
Kvalifikationer:
- Grunduddannelse som socialrådgiver eller formidler
- Erfaring med myndighedsarbejde, herunder kendskab til Barnets Lov
- Erfaring og/eller kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation
- Kan arbejde selvstændigt og selvtilrettelæggende med fleksibel arbejdstid
- Er initiativrig og ansvarlig i opgaveløsningen
- Gerne erfaring med/ eller kendskab til DUBU
- Kan arbejde helhedsorienteret og konstruktivt i tværfaglige samarbejdsrelationer
- Trives i en travl hverdag med mange komplekse problemstillinger
- Administrativ flair, med gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner
- Arbejder systematisk med opgaver som fx journalisering, dokumentation, screening, afdækning og udarbejdelse af Barnets plan
- Bidrager positivt til et arbejdsfællesskab, kendetegnet ved faglighed, samarbejde humor og viljen til at lykkes sammen
Løn og Ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Begge stillinger er med en ugentlig arbejdstid på 37 timer
Det forventes endvidere, at du af og til arbejder uden for normal arbejdstid
Tiltrædelse: D. 1.4.25 - meget gerne inden, hvis muligt
Ansøgningsfrist onsdag d. 12.2.25
Vi udvælger ansøgere til samtale mandag d. 17.2.25
Ansættelsessamtaler torsdag d. 17.2.25 i tidsrummet fra 8.30 – 16.30
Er du nysgerrig efter at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Stab tlf. 30843437 eller børnerådgiver Gunhild Knudsen tlf. 29222771
Afdeling: Vitavej 57 8300 Odder
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: