Stabsfunktionen søger Kommunikationskonsulent
Qeqqata Kommunia
QEQQATA KOMMUNIA SØGER
Kommunikationskonsulent til varetagelse af alsidige og spændende opgaver på tværs af afdelinger
Er du kreativ, fleksibel, rummelig og er vant til at have mange bolde i luften, så passer stillingen som kommunikationskonsulent perfekt til dig!
Spændende stilling som Kommunikationskonsulent ved Qeqqata Kommunia er ledig.
Kommunikationskonsulenten sikrer den tværgående og sammenhængende kommunikation i en borgerserviceorienteret organisation med en bred vifte af arbejdsområder.
Du vil blive en del af en afdeling, som arbejder på tværs af organisationen og primært projektorienteret. Du vil indgå i projekterne med særlig fokus på kommunikation til borgere, medier, samarbejdsparter, medarbejdere mfl. Stabsfunktionen lægger vægt på et tæt samarbejde om arbejdsopgaverne og et godt kollegafællesskab, som vi ønsker, at vores Kommunikationskonsulent vil indgå i.
Arbejds- og ansvarsopgaver:
- Redaktøransvarlig på kommunens hjemmeside og Facebook-side
- Være opsøgende i forhold til at indhente og videreformilde nyheder fra kommunens områder
- Kommunikationsopgaver vedrørende Kommunalbestyrelsens møder, pressemeddelelser, udarbejdelse af annoncer, ugentlige indlæg til lokalaviser, nyheder til hjemmesiden, Facebook etc.
- Bidrage med udvikling af kommunikationsopgaver både internt og eksternt herunder udarbejde nyhedsbreve til organisationen og videreformidle projekternes fremgang.
- Bidrage med udviklings-/ og samarbejdsprojekter med interne og eksterne myndigheder, organisationer og virksomheder og faglig sparring for chefgruppen
- Indgå som del tovholder funktion i kommunens sundhedsprogram, Fællesansvar for sundhed og trivsel i Qeqqata Kommunia og verdensarvsområdet Aasivissuit – Nipisat
- Ad hoc opgaver
Kvalifikationer:
- Du er uddannet inden for journalistik, kommunikation eller har anden relevant videregående uddannelse og har kendskab til det grønlandske samfundsforhold
- Du har erfaring inden for kommunikation herunder tekstforfatning, hjemmesideredigering, foto og video samt grafisk arbejde
- Du er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker i din hverdag og til at påvirke dine omgivelser
- Du arbejder selvstændigt og opsøger den gode historie
- Du kan varetage alsidige opgaver inden for kommunikationsarbejde og vil gerne arbejde bredt med dit fag
- Du er grønlandsksproget og gerne flersproget med dansk og/eller engelsk
Løn- og ansættelsesvilkår:Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, er i henhold til de til enhver tid gældende aftaler og overenskomster mellem Naalakkersuisut og din forhandlingsberettigede
organisation.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales husleje mv. efter gældende regler.
Stillingen er administrativt placeret i Sisimiut og organiseret under Stabschefen i Sisimiut.
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Stabschef i Sisimiut Mette B. Rydbjerg, telefon (+299) 86 73 02, e-mail: [email protected]
Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 29. januar 2025.
Ansøgningsfrist: 29. januar 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: