Sygeplejerske søges til botilbuddet Betty
Frederiksberg Kommune
Drømmer du om et ansvarsfuldt og spændende job på botilbud, hvor du som en del af et team med et højt socialfagligt niveau, sikrer beboernes trivsel og udvikling? Er du ambitiøs og kan du sætte beboeren i centrum og finde løsninger? Vil du være en værdifuld del af et engageret hold som arbejder både socialfagligt og er med til at sikre udviklingen af den sundhedsfaglige indsats på bostedet? Så er vi et match til dig.
Betty består i alt 7 etager med 10 boliger på hver etage og i målgruppen er, voksne borgere med enten udviklingshæmning eller udviklingshæmning og autisme. Betty har også en ekstern lokation, Mathildebo, med 11 pladser.
På Betty arbejdes ud fra en mission om at skabe et tidssvarende botilbud, der med udgangspunkt i specialiseret viden om handicaps, skaber de bedste betingelser for høj livskvalitet for bostedets beboere. Herunder at sikre at den sundhedsfaglige indsats omkring vores beboere har tovhold via sundhedsfagligt uddannet personale. Derfor søger vi med lys og lygte efter en dygtig sygeplejerske som har lyst til både at være knyttet til den socialfaglige indsats på 3. sal på Betty, men også har lyst til at have timer i en tværgående indsats på tilbuddet.
På 3. sal bor beboere med autisme og udviklingshæmning. Pædagogisk arbejdes med en recovery-orienteret tilgang med et metodisk udgangspunkt i TEACCH og Low Arousal. De daglige aktiviteter tilpasses den enkelte beboers behov og mål. Betty, 3. sal lægger vægt på at skabe et trygt og forudsigeligt miljø, hvor borgerne kan trives og udvikles, og der benyttes struktureret, visualiseret special-pædagogik, for at støtte beboerens udvikling og trivsel.
I jobbet vil du:
- I hverdagene ml. kl. 7 og 9, være tilknyttet 3. sal og hjælpe med at få beboerne op og afsted på dagbeskæftigelse.
- Have samarbejde på tværs i huset med Bettys ledelse og medicinansvarlige, i en udviklingsgruppe.
- Få ansvar, i samarbejde med personalet fra afdelingerne, for ”stuegang” med bostedets huslæge 2 gange om måneden.
- Skulle arbejde med at sikre at vi overholder sundhedsloven i forbindelse med administration, og dispensering af medicin i de lokale medicinrum.
- Deltage i tilsyn og have tovhold på opfølgninger på tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, i samarbejde med ledere og medicinansvarlige.
- Have ansvaret for tilpasning af bostedets sundhedsfaglige instrukssamling til praksis.
- Have tovhold på enkelte behandlingsplaner for beboere tværgående på bostedet, i tilfælde af særligt komplekse sager.
Vi leder dig som:
- Er uddannet sygeplejerske.
- Gerne har erfaring fra socialområdet.
- Har en høj faglighed, som du formår at sætte i spil.
- Er omstillingsparat og har lyst til tværgående arbejde på tilbuddet.
- Har det godt i samarbejdet med andre faggrupper.
- Har en positiv og imødekommende tilgang til arbejdet.
Stillingen er med opstart den 1. marts 2025, er på 30 - 37 timer ugentligt, og omfatter vagter i dagvagt alle hverdage.
Løn efter gældende overenskomst. Inden ansættelse indhentes straffeattest. Deadline for ansøgning 24.1.25 kl. 12. Der afholdes samtaler løbende.
Ved spørgsmål til stillingen, kan tilbudsleder Sanne Mylenberg kontaktes i dagtimerne på mobil: 2898 9595.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Afdeling: Botilbuddet Betty
Ansøgningsfrist: 24 January 2025
Placering: Betty Nansens Alle, 51, 2000, Frederiksberg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: